helltrain - route
666 |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 18.10.04 | Rock/Hardcore | Nuclear Blast/VME | Daniel Bergstrand |
|
Alene ud fra coveret, den generiske titel og et par annoncer at dømme ville jeg helt sikkert have listet svenske Helltrain ind under samme banner som horderne af The Hellacopters samt Gluecifer kloner, så det var lidt af et behageligt chok, da de buldrende toner endelig viste sig at flyde langt mere bastante og tunge fra højttalerne end forventet. Truppen tæller medlemmer med erfaring fra en god håndfuld svenske metal og hardcore udøvende konstellationer (Raised Fist, Defleshed, Battlelust, The Everdawn, Gates of Ishtar, Scheitan), og det er nok også grunden til, at den døds-rockede lyd her fremstår så selvsikker og kompetent. Mest af alt kan man vel
sammenligne
udtrykket med, hvad landsmændene i det voldfede Nine har
perfektioneret
gennem årene, og især det syrligt spruttende og harske
vokalspor
løfter indsatsen over andre konkurrenters mere vattede
udspil.
Helltrain er faldet over en bund solid opskrift, og den er de
forståeligt
nok heller ikke ret meget for at vige fra, hvilket også
giver
lidt problemer med variationen i fra start til slut, så
”Route
666” aldrig fremstår som det helstøbte
mesterværk,
de sikkert ville være i stand til at lave med blot en anelse
adspredelse
på dagsordnen. Men fuck det, for de svinger stadig med stor
nok
overbevisning til et sikkert firtal, og lyder tanken om Raised
Fist
på svedige rock-steroider fræk, er det bare med at
slå
til. - guldmann
|