Når snakken falder på toppen af europæisk metalcore i disse dage kommer man sammen med bands som Caliban og Born from Pain på ingen måde uden om de absolutte sværvægtere Heaven Shall Burn. Andre bands er utvivlsomt enten hurtigere, tungere eller mere kaotiske, men få besidder i så høj grad HSBs helt særlige force, nemlig en altoverskyggende og rendyrket ondskab, der gennemsyrer ethvert aspekt af deres lyd. Med en ganske jævn aktivitetsrate siden dannelsen i ’96 har de bestemt ikke ligget på den lade side, hvilken udviklingen på dette nye opus gerne skulle være en solid indikator for.

Her på det seneste er det forbavsende, så lidt hardcore har haft med det oprindelige udgangspunkt i punken at gøre, og HSB er ingen undtagelse. Et dobbeltangreb af smældende, metalliske riffs dominerer til enhver tid lydbilledet, og det være sig med nok saft og kraft til en mindre ommøblering af din stue under relativt ydmyge lydstyrkemæssige forhold. Man fornemmerdesuden, at disse gæve tyskere har haft en vis glæde i at nyde Obituarys slæbende midtempo deathmetal i deres unge år. Efter den obligatoriske, samplede intro, der varsler bål og brand, bryder et sandt armageddon af en hvirvelstorm løs med ”Behind the Wall of Silence”, og det er en ekstremt dynamisk og medrivende omgang. En anden topscorer må siges at være ”The Few Upright”, omhandlende modstandsbevægelsen ”Der Weiße Rose”, hvor der først giver gas, så skrues ned for blusset og derefter for ALVOR hamres igennem på alle tangenter.

Og dette bringer os til et underfundigt modsætningsforhold omkring HSB – lige så meget som musikken domineres af den førnævnte onde aura, så er den lyriske del i en helt anden boldgade og langt, langt fra så misantropisk, som lydsiden antyder. Kampen mod undertrykkelse og viljen til at ofre sig for en sag præger dagsordenen, og jeg finder faktisk til tider lyrikken yderst inspirerende og opløftende, til trods for de alvorlige emner der behandles. Det er i hvert fald ganske rart at slippe for den ellers så evindelige tuden om Satan, hor og fordærv, der ellers plager den tungere tråd.

Produktionen er ganske enkelt fejlfri, og jeg savner ingenlunde tyngde og fylde, som det ellers er tilfældet med hos en del andre lignende metalcore udøvere, der ellers springer lidt hastigt hen over denne del af processen.

Smager din hardcore dig bedst med et vist metallisk vitamintilskud, så er HSB uden tvivl en oplagt mulighed for et solidt supplement til den daglige kost. Et æble om dagen holder lægen på porten, og ”Whatever It May Take” holder din samling up to date med hvor superbt europæisk metalcore kan blive. -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM