Hate Eternal er synonym med guitarist/vokalist Erik Rutan, som gennem de sidste 10 år har arbejdet sig frem til en position som en af den ekstreme metals mest beundrede guitarister via hans medvirken i først det geniale kult-band Ripping Corpse, senere som Trey Azagthots højre hånd i mægtige Morbid Angel, og senest i det mere afdæmpede band Alas. 

Manden har travlt! …og det kan så sandelig høres på tempoet på Hate Eternals 2. udspil! På ”King of All Kings” er Hate Eternal reduceret til en tight trio; ud er røget Doug Cerrito og Tim Yeung, og ind er kommet tromme-fænomenet Derek Roddy, der tidligere har vist sine evner i Malevolent Creation, Nile og Divine Empire. 

De første mange gennemlytninger af ”King of All Kings” føles som om man er fanget i en ubønhørlig napalmregn, uden at man har mulighed for at gemme sig! Roddys double-base drum angreb detonerer som håndgranater omkring ens ører, mens Rutans riffs svirrer om ens hoved, som var man omringet af en flok Mexicanske dræberbier på størrelse med militærhelikoptere!

Bass hører man ikke meget til, og i øvrigt synes Rutans produktion at favorisere trommelyden lidt for meget på bekostning af lyden på soloerne og især bassen, men efter gentagne gennemlytninger begynder hvert nummer så småt at fremstå mere personlige og differentierede, og især de gudbenådede Rutan-soli kommer snigende frem til overfladen; på én gang hyper-tekniske men alligevel ret melodiske på en eller anden underdrejet måde. På nær den lidt overflødige intro udføres ALLE numre med gaspedalen trykket HELT i bund i den gode halve time ”King of All Kings” varer!

Den høje karakteren skal ses som et udtryk for, at den måde Hate Eternal eksekverer deres death-grind på, rammer min personlige smag helt perfekt, så er man fortrinsvis tilhænger af mere traditionel death metal, skal man nok trække et C fra ovenstående karakter. Hører man til den gruppe, der bedst kan lide death metal i den melodiske version bands som In Flames, Dark Tranquillity og Soilwork praktiserer, skal man sikkert holde sig LANGT væk fra ”King of All Kings”!

Tilbage står kun spørgsmålet : ER Hate Eternal med dette album så kongernes konge indenfor den grindede death metal, efter at legendariske Angel Corpse så sørgeligt abdicerede for et par år siden? Tja, ”King of All Kings” er med sikkerhed tæt på tronen, men jeg vil nu stadigvæk mene, at de sande konger pt. er Brasilianske Krisiun, som lige er en kniv-spids mere over-the-top brutale. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM