Amerikanske Haste The Day er et band, der groft sagt bygger på alle metalcore-genrens klicheer. Alt her lyder som noget der er hørt tidligere og ikke mindst bedre! Forsangeren skriger og brøler, men det er som om hans vokal ikke rigtigt fungerer – den lyder simpelthen ikke godt, og den slags skal altså være på plads når man er i front for at et seriøst band. Lidt bedre farer hans rene vokal; den er ikke dårlig, bare tam og ligegyldig – og når ’tam’ og ’ligegyldig’ bliver brugt som plusord, så siger det en hel del om denne udgivelse. Bandet kæmper sig krampagtigt gennem horrible kompositioner, bestående af standardiserede svensker-riffs og forsimplede breakdowns, blødt op med sukkersøde omkvæd, alt sammen pakket ind i en lige lovlig poleret produktion, som den højt respekterede Gggarth Richardson i øvrigt har taget sig af. Ingen numre på den ellers betragtelige trackliste skiller sig ud, lige med undtagelse af sidste nummer ’Long Way Down’, der er et cover af et gammelt nummer med Buffalo’s poprockere Goo Goo Dolls. Det skiller sig dog kun ud ved udelukkende at være bygget op omkring ren vokal og helt uden brug af svensker-riffs. Resultatet er et nummer så anonymt og pænt at Silverstein fremstår som Suffocation ved sammenligning! Ironisk nok er det også albummets eneste gangbare nummer. Et album, der helt sikkert vil få sin velfortjente plads i glemslens mørke. -moesby

Kom med kommentar i vores FORUM