Hvis man tager det første bogstav i efternavnene Govan, Payne og Schellen, får man GPS, hvilket samtidig er navnet på en ny trio sammensat af bassist, sanger og producer John Payne. Payne, guitarist Guthrie Govan og trommeslager Jay Schellen har alle en fortid i et af 80’ernes store symfoniske rockbands, Asia, mens GPS på dette debutalbum, ”Window to the Soul”, yderligere har allieret sig med Spock’s Beards keyboardspiller Ryo Okumoto. 

Lynhurtigt kom jeg til at tænke på labelmates Kino, da de første toner fra GPS ramte mig; begge bands består af et sammenrend af kendisser fra AOR/prog.-scenen, og begge bands koncentrerer sig på deres respektive debutalbums snarere om enkelte, sangbare numre end om alenlange kompositioner med evindelige soloindslag. Ligesom med Kinos ”Picture” album fra sidste år føles ”Window to the Soul” også som et ret ordinært musikalsk produkt efter de første par gennemlytninger, men de flotte melodier og de memorable omkvæd sniger sig nærmest umærkeligt ind under huden på én, så man pludselig tager sig selv i at gå rundt og fløjte eller små-synge forskellige temaer fra albummet på diverse mere eller mindre ubelejlige tidspunkter. Og bliver man først hooked...

Payne har en meget flot vokal og samtidig en smule råhed i stemmen, der får musikken som helhed til at fremstå med lidt kant og ikke bare som en gang poleret pop-rock, men også Guthrie Govan imponerer med sine ultra-smooth guitarsoloer, der alle som én sidder lige i skabet som små formfuldendte ornamenter på det solide fundament rytmegruppen Payne/Schellen er garant for. Ryo Okumoto leverer så lige den berømte prik over i’et med alskens elegante og veldoserede indslag på synthesizer, hammondorgel, mellotron og piano. Det kan godt være at GPS holder sig til den gængse vers/omkvæd/vers skabelon på samtlige numre på ”Window to the Soul”, men indenfor disse rammer er det tydeligt at vi har med nogle folk at gøre, der ved hvordan en komposition indenfor genrens præmisser skal strikkes effektivt sammen; det er simpelthen musikalsk håndværk på dybt professionelt niveau. 

Specielt de første tre numre på ”Window to the Soul”, titelnummeret, ”New Jerusalem” og ”Heaven Can Wait”, er rigtigt stærke, men også ”Gold” og ”Since You’ve Been Gone” hen imod slutningen af albummet er sært vanedannende. Alle 10 numre på denne timelange udgivelse har dog noget interessant at byde på, og deciderede nitter er der heldigvis ingen af.

Efter undertegnedes mening har GPS med ”Window to the Soul”, sammen med O S I’s ”Free” og The Tangents ”A Place in the Queue”, lavet det hidtil bedste album på InsideOut Music i år, og var man som mig helt pjattet med Kinos ”Picture” album, tør jeg godt personligt garantere for at man vil komme til at elske ”Window to the Soul” i tilnærmelsesvis samme grad. GPS er kommet stærkt fra start på deres debutudgivelse, og selvom den genre GPS gør sig i måske ikke lige pt. er den mest hippe eller moderne, vil og bør der altid være plads til et band med så indlysende talenter som GPS stiller til skue på ”Window to the Soul”. Velkommen til! -byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM