ARRRRRGH!
I løbet af de første 10 sekunder af nummeret ”Procreating Satan”, den første skæring på Gorgoroths nye album ”Twilight of The Idols – In Conspiracy with Satan”, føler man sig sat tilbage til ca. anno 1993, da black metal genren var allermest beskidt, ond og kompromisløs! Yes!

Gorgoroth er et musikalsk napalm-angreb på ALT der benytter sig af kvindevokal, keyboards, skønsang, gotisk melankoli, symfoniske tendenser og andet i bandets øjne sikkert ligegyldigt lal, næh, Gorgoroth ønsker tydeligvis af fremmane tidligere tiders black metal ånd; dengang genren var ensbetydende med det totale musikalske mørke; dengang ideologi, undergrund og musik gik hånd i hånd og hvor det gennemsyrede kontrære, anarkistiske og iskolde udtryk var vigtigere end salgstal, polerede produktioner og anden ekstern staffage.

Apropos produktion, så er ”Twilight of The Idols” rent faktisk sit rå og vrisne lydbillede til trods ikke så lo-fi endda; faktisk er produktionen ret crunchy og fyldig og i kombination med forskellige former for forvrængning på den varierede brug af skrigevokaler og growls, er det med til at understøtte musikkens nekrotiske stemning. En stemning der især er tydelig på nummeret ”Exit Through Carved Stones”; en slæbetung sag der med brugen af kirkeklokker lyder som akkompagnerende rituel musik til en eller anden Satanisk begravelsesceremoni.

Den bastante skæring ”Teethgrinding” minder om udtrykket fra de nyere Immortal albums, bare i en mere bevidst beskidt og uvasket version, mens ”Forces of Satan Storms” vender tilbage tid det hæsblæsende udgangspunkt fra åbningsnummeret.

Kun den korte afsluttende ”Domine in Virtute Tua Laetabitur Rex” med dens klimpreri på hvad der lyder som et Casio-keyboard fra fætter BR, synes irrelevant og totalt malplaceret på et ellers kompakt 30 minutters ophold i et musikalsk ragnarok.

Gorgoroth vil sandt for dyden ikke vinde mange priser i kategorierne musikalsk nyskabelse eller afvekslende arrangementer, men ”Twilight of The Idols” scorer til gengæld solide points på sit aggressive, rå og kompromisløse udtryk, som virker helt igennem ægte og uden ironiske distance.

Hvis alle black metal bands lød som Gorgoroth, ville det være ca. ligeså stor en falliterklæring som hvis alle true metal bands lød som Manowar, men det er nu alligevel befriende at have et par stykker gående omkring, og her er Gorgoroth et af de bedre bud. Kunne man som jeg lide den seneste DarkThrone udgivelse, er ”Twilight of The Idols” en sikker investering. Alle andre vil sikkert løbe skrigende bort, men det er bare endnu en grund til at støtte Gorgoroth! -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM