Gorefest er et af de helt klassiske hollandske death metal bands med fede albums som ”False” fra 1992 og især ”Erase” fra 1994 bag sig. Efter den mildt sagt slatne ”Chapter 13” fra 1998 og den efterfølgende support-tjans på Judas Priest touren gik bandet dog mere eller mindre i opløsning. Pludselig har Gorefest dog samlet stumperne igen og fremturer nu med comeback albummet ”La Muerte”, hvor bandet atter engang har fundet sammen med de gamle samarbejdspartnere i Nuclear Blast. 

Man skal ikke høre mange sekunder af albummets første nummer ”For The Masses”, før man genkender forsanger Jan-Chris De Koeijers karakteristiske voldbrøl; manden har mere eller mindre kun én tone i livet, men til gengæld lyder han som ingen andre. På trommerne kapitaliserer Gorefest stadig på Ed Warbys suveræne evner; Warby har spillet i så forskellige bands som Elegy og Ayreon, og han mestrer til metronomisk nøjagtighed alt fra blast beats til et sejt death’n’roll groove. 

Apropos death’n’roll, så er det nok først og fremmest den betegnelse man vil putte på musikken på ”La Muerte”, men ikke på den skramlende måde man kender fra f.eks. Entombed, for Gorefest er noget mere strømlinede og polerede end svenskerne; dette indtryk understøttes af den noget nær perfekte produktion, der på én gang er både saftig, tung som bare fanden og med masser af naturligt punch på både trommer, vokal og guitarer. Faktisk minder musikken på det nye album mest af alt om udtrykket fra Gorefests 1996 album ”Soul Survivor”, og ligesom på dét album er der både suveræne og noget mindre bemærkelsesværdige numre at finde på ”La Muerte”. 

Numre som ”Malicious Intent” og ”Man To Fall” er næsten ren fræs fra start til slut, mens både ”Exorcism” og ”The New Gods” eksekveres i et midtempo catchy crunch, der passer Gorefest perfekt. I den tungere afdeling finder man bl.a. ”Rouge State”, den voldsomt groovy ”The Call” og ”Of Death And Chaos”. Trods denne variation i tempo og udtryk indfinder der sig dog en vis følelse af monotoni hen imod slutningen af albummet, hvilket nok i høj grad skal tilskrives Koeijers i længden lidt for udynamiske vokalpræstation over 12 numre og en spilletid på små 65 minutter.

Gorefest er med andre ord tilbage med et solidt comeback album, der indeholder alle de elementer der i sin tid gjorde bandet fedt. Røre ”False” eller ”Erase” kan ”La Muerte” ikke, men ikke desto mindre er det nye album hoved og skuldre over det gumpetunge forrige ”Chapter 13” album og helt på højde med ”Soul Survivor”, så gamle fans af bandet kan såmænd godt hoppe med på vognen igen. Drages man imod tung, groovy death’n’roll uden at kende til Gorefests tidligere bedrifter, er ”La Muerte” ligeledes værd at tjekke ud. –byrial 

Kom med kommentar i vores FORUM