Godsmack har siden gennembruddet med debuten tilbage i 98 fået nærmest gudestatus i USA med deres tunge kloning af Neo Grunge og Nu Metal. Bandet som har taget sit navn fra et gammelt Alice in Chains track er nu klar med deres 3. album. På "Faceless" har Godsmack fået ny mand bag trommerne da Shannon Larkin (fra Amen) har overtaget jobbet som trommeslager. 

"Faceless" er et klassisk Godsmack album med den ene store rockhymne efter den anden. Med sange som "I Stand Alone", "Faceless" og "Straight Out of Line" viser Godsmack hvor meget bandet kan puste sig op uden at udtrykket falder sammen om ørene på lytteren. Der er sket en klar positiv udvikling med Godsmacks evner i forhold til at komponere materiale, som kan holde et helt album ud.

Mine personlige favorit på "Faceless" er "Make Me Believe" og "Changes", hvor Sullys kraftfulde hulemandsvokal er perfekt sat op mod de tunge dræberriffs, som fortsat er fundamentet i Godsmacks musikalske vision. En vision som ikke har den store dybde, men som har en imponerende gennemslagskraft.

Som på de 2 foregående albums så afsluttes "Faceless" af en atmosfærisk/tribal hymne, som denne gang har fået titlen "Serenity". I den forbindelse vil jeg glæde mig til den dag hvor Godsmack søger bare lidt væk fra denne ret stive skabelon med hensyn til afslutningen på deres album. Men trods dette så er "Faceless" et solidt album, som kvalificere Godsmack til overlevelse i en genre, der ellers møder svær modgang i disse tider. -and

Kom med kommentar i vores FORUM