godhead - 2000 years of human errors

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCCC 23.01.2001 Goth-industrial Posthuman Danny Saber

 

Så udkom den. Godheads debut på Marilyn Manson selskabet Posthuman, som må fremkalde jubelscener hos både bandet og selskabet. Godhead har i forvejen udgivet pladen "Power Tool Stigmata" som absolut kan anbefales. 

Det kan "2000 Years of Human Errors" også. Selvom den gotiske industrial ikke ligefrem er underrepræsenteret i disse år, så har vi her at gøre med et band, som er Orgy og Dope ganske overlegen. Godhead har også modtaget et enormt hype i USA, da de er tæt knytte til Marilyn Manson, som også er gæstevokal på skiven.

Åbneren "The Reckoning" er det fødte hit, som sniger sig ind i underbevidstheden og bliver der. En dyster rejse ind i et cyberunivers af ormehuller og kunstig intelligens. Udtrykket er ikke særligt kompliceret, så pladen kræver ikke den store fordybelse for at opnå fuldt udbytte. Hvilket også er lidt hæmmende for at Godhead vil få gudestatus lige med det samme.

Men albummet er fuldt med fremtidens industrial klassikere som f.eks. "Tired Old Man" , "Backstander" , "Inside You" og Beatles covernummeret "Eleanor Rigby". Så man kan vel sige at "2000 Years of Human Errors" er en vigtig plade af et endnu vigtigere band. 
-and