Serveret med udsøgt ekvilibrisme, og selvom God Forbid´s thrashede metalcore ikke underlægges nogen større nyhedsværdi, så er samspillet mellem melodi og flyveskaller, alligevel anrettet med så fornem fornemmelse for sine virkemidler, at "Earthsblood" til tider bliver helt modbydelig. På den rigtige måde, vel at mærke. Nærværende metal af fin karat, og det står som en ærgerlig sidebemærkning at God Forbid mangler mådehold, og ender med at trække helheden både ned og i langdrag, med numre der simpelthen ikke kan bære sin egen længde.

Således en nærmest rastløs prøvelse at gå igennem et ni minutters titelnummer, uden retningssans, og jeg begriber simpelthen ikke hvorfor de her gutter, ikke sliber deres knive lidt skarpere når skindet skal af kødet. Svinkeærinder i hobetal, og God Forbid gør sig selv en seriøs bjørnetjeneste, når så knaldhårdt et udtryk trækkes i tomgang og mister effekt. Metalcorens frelse et benspænd fra målstregen.

For God Forbid besidder altså en absolut nervepirrende intensitet, og når der toppes på "Earthsblood", eksekveres det velkendte univers, med en melodisk tæft, der får hele skidtet til at lyde originalt igen. Der dirres sgu af helt indestængt adrenalin på et højdepunkt som "Empire of the Gun", og det er netop her, hvor udtrykket bliver præcist og stramt, at den nervepirrende tone kommer til sin ret. Egentlig er det vel prisværdigt at God Forbid prøver at udvikle den her sejlivede metalcore en smule, men hvorfor skal det gøres med konstante udsving på dynamikken?

Så sådan går det altså til, at "Earthsblood" kun ender på god. Fine intentioner ganske vist, men med den fantastiske ballast i sangskrivningen forekommer det mig helt udmattende endnu en gang at blive konfronteret med uindfriet potentiale og forkert fokus. Og så kunne det i øvrigt være rart snart at slippe for alle de hovedløse introer. -dennis

God Forbid spiller som support for Ill Nino, på The Rock d. 27/2

Kom med kommentar i vores FORUM