god forbid - determination

Karakter Udgivet Genre Selskab Producer
CCC 23.04.2001  Metalcore/Thrash+ Century Media/Nordic Metal Zeus
 
Et af Century Medias store satsninger i år er amerikanske God Forbid, som med "Determination" for alvor gør sit indtog på den store verdens metalscene. Et band som undertegnet også havde kæmpe forventning til efter en sniglytter på God Forbids debutskive "Reject the Sickness", der virkeligt var møgsvedigt og groovy Metalcore.

På "Determination" søger bandet at klone den melodiske Dødsmetal med den tunge moderne Hardcore og Thrash. På dræbernumre som "Go Your Own Way" og "Nothing" lykkedes det ret godt at ramme en stil, hvor den voldfede groove går hånd i hånd med den tekniske elementer. 

Desværre er skiven som helhed en grim skuffelse, der viser et band der kan en masse nydelige finesser, der bare ikke bliver sat i en særlig fed sammenhæng. Jeg nyder når In Flames, Slipknot og Vision of Disorder hver især giver alt hvad de har. God Forbid vil gerne koge det hele sammen til noget nyt og fremadrettet, hvilket dog ender i jævne ligegyldigheder. -and