Albummet ”A Haunting Curse” fra 2006 var undertegnedes introduktion til Goatwhore; en udgivelse der fremstod som et af dét års mest positive overraskelser for mit vedkommende. Hvilket bare er en anden måde at sige på at Goatwhore med deres nye og længe ventede album ”Carving out the Eyes of God” har en hel del at skulle leve op til...

Indledningsvist ser forventningens pres dog ikke ud til at tynge gutterne det mindste, for en mere eksplosiv start på et album end ”Apocalyptic Havoc” kan jeg svært forestille mig! Goatwhore kommer nemlig ud af startblokken ’all guns blasing’ på bemeldte nummer, der med sin catch-phrase: ’who needs a God, when you’ve got Satan?’, sin uimodståelige catchiness og sin kompakte krigslyst nærmest kommer til at fremstå som en slags slagkraftig hensigtserklæring for hele albummet som sådan. Simpelthen den perfekte start på endnu en møghamrende beskidt Goatwhore udgivelse!

Med fare for at gentage mig selv fra tidligere Soilent Green og Goatwhore anmeldelser, må vokalist Ben Falgoust atter engang ubetinget hyldes for at have en af de absolut grummeste og dermed mest ideelle stemmer til den slags musik, som man præsenteres for på ”Carving Out the Eyes of God”; den vokal bliver jeg aldrig træt af at høre på! Også guitarist Sammy Duet har fundet en stak rip-roaring rykker-riffs frem af godteposen, der på egentlig ret primitiv men højst effektiv vis drager inspiration fra lige dele Celtic Frost og Motörhead, mens trommeslager Zack Simmons og bassist Nathan Bergeron atter en gang holder rytmegruppen tight og rockende på én og samme tid. Hvad angår producerhvervet, er der naturligvis genvalg til mr. Erik Rutan, så hele det team der gjorde ”A Haunting Curse” til en så udelt infernalsk fornøjelse er 100 % intakt på ”Carving out the Eyes of God”.

Godt nok er der stadig nogle få rudimentære black metal influenser at spore på ”Carving out the Eyes of God”, først og fremmest i form af lynhurtig tremolo picking på titelnummeret og ”Razor Flesh Devoured”, men Goatwhore får aldrig af den grund det dér isnende kolde udtryk, som man kender fra f.eks. den skandinaviske scene, for disse New Orleans baserede ’southern gentlemens’ ekstremmetal er snarere rødglødende og knastør end kold og klam. Det beskidte sydstatsheavy/rock element i Goatwhores udtryk har således fået mere plads på ”Carving Out the Eyes of God” i forhold til forgængeren, så den beskidte rock’n’roll nu inficerer det ekstremmetalliske udgangspunkt i endnu højere grad end på ”A Haunting Curse”. En Celtic Frost proto-metalliske tendens spores også i musikken og endda en smule hardcore punk grimhed i den Discharge-agtige start på ”Shadow of a Rising Knife”, samtidigt med at Sammy Duets fortid i Crowbar ligeledes lader sig ane i de tungere elementer i f.eks. ”Provoking the Ritual of Death”. Afslutningsvis fyres den tunge “To Mourn and Forever Wander through Forgotten Doorways” af, akkompagneret af en passende melankolsk solo og en nærmest spoken word lignende, moody vokal.

Alt i alt lyder Goatwhore i det store hele som sig selv på ”Carving Out the Eyes of God”, samtidigt med at Falgoust & Co. lige præcis har varieret deres udtryk den smule i forhold til ”A Haunting Curse”, der får det nye album til at fremstå helt friskt og vedkommende. Paradoksalt nok virker ”Carving Out the Eyes of God” på én og samme tid en smule mindre brutal (færre blastbeats og black metal referencer) og alligevel mere ’beskidt’ i udtrykket end sin suveræne forgænger, så konklusionen må blive at der atter engang er dømt købepligt! Who needs a God, when you’ve got Goatwhore? -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM