|
Efter en masse ballade omkring bandets flugt fra Roadrunner til Warner er Glassjaw endeligt klar til at leverer efterfølgeren til
emocore-klassikeren "Everything You Ever Wanted To Know About Silence".
Glassjaw er opdaget og fremelsket af produceren Ross Robinson (Limp Bizkit, Korn, Vex Red) som af mange ses som gudfaderen til den Nu Metal-bølge som har hærget de seneste år. En genren som Glassjaw totalt falder udenfor. Istedet gør bandet sig i energisk, kaotisk og ekstremt følelsesladet hardcore.
I forhold til debutens nærmest sindssyge følelsesmæssige kaos, så er "Worship and Tribute" en anelse mere modent og dermed også knap så magisk forstyrret i sit udtryk. Men selvom Glassjaws nye skive mangler nogle få millimeter i at nå det 1. albums klasse, så er "Worship and Tribute" stadig et fremragende metalalbum.
Især hits som "Ape Dos Mil", "Mu Empire" og "Cosmopolitian Bloodloss" holder et niveau som vil sikre Glassjaw en plads på manges Top-10 liste når året er omme. Glassjaw er den absolutte spydspids i den bølge af post-hardcore/emocore som iøjeblikket står klar til tage over efter at Nu metallet har brændt sig selv op. -and
Kom
med kommentar i vores FORUM
|