ghostride - diamondhawk 7" clonepop |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCCC | 22.06.04 | Hardcore/Rock | www.futhermocker.dk | Eric Stenman |
|
En del af Jer kender nok allerede www.futhermocker.dk som en ganske anderledes tilgang til den sprøde tråd, men skulle det modsætte være tilfældet, er det bare med at få gumpen i vejret og slå et smut forbi, da foretagendet netop nu har udvidet aktiviteterne ved lige at smide den første frækkert i en serie af vinylsingler på gaden. Udformningen alene er næsten hele entréprisen på en flad 50’er værd. Selve skiven er trykt som 70 grams vinyl, hvilket med andre ord betyder, at den er lidt af en massiv og solid basse, der med al rimelighed nok skal dukke op som slagvåben benyttet til en række brutale affektdrab inden længe. Og så har vi selve artworket – effektivt og iøjefaldende men ikke på sådan en prangende glitter/glimmer/kong gulerod facon. Coveret med de rå, kantede blyantsstreger åbnes fra midten på frontsiden og ud af for at afsløre lyrikken og det næsten altomsluttende mørke inden i. Passer glimrende til musikken, men det kommer vi til liiiige om lidt, for det skal også indskydes, at oplaget kun er på 222 nummererede eksemplarer, hvilket nok burde kunne sende en del blod til skridtregionen hos diverse samlere landet rundt. Ghostride er navnet som Jeff Irwin (guitar), Mike Martin (bas) og Mitch Wheeler (trommer) valgte at fortsætte under, da det mægtige Will Haven gik mod de evige jagtmarker som følge af Grady Avenells farvel, og under det nye navn har de her tre futhermockere fra Sacramento så slået pjalterne sammen med Cayle Hunter fra Oddman og Ray Osman fra Tinfed på hhv. guitar og vokal. Lige så tydeligt som de rendende bloddråber på coveret kan man da også snildt følge en tråd tilbage til Will Havens markante lyd, men i stedet for at være skævt, skurrende som Bambi på isen og semi-fjendtligt ligesom i gamle dage er festen nu i højere grad åben for alle og lettere at blive hooked på. De besidder simpelthen bare en uimodståeligt kemi, og især på titelnummeret, ”Diamondhawk”, får den ikke så lidt gas med den fede rucking-trocking uptempo attitude og en dejlig trodsig melodi i vokalen. Stadig hardcore, stadig dystert – ingen tvivl om det – men chancerne for at endnu flere tager det her til sig er umådeligt store, og jeg tør personligt godt satse en bid af pensionsopsparingen på, at Ghostride ender som en af de helt dominerende spillerede på banen. inden længe På b-siden, ”Whistle n’ Tailpipe”, sadler de derimod om til den helt store omgang blafren med røvballerne og boogierock, hvilket også fungerer a-ok! Tror næste at jeg skulle have gaflet mig et ekstra eksemplar eller to at slide på, for når først svinet snurrer, får jeg mig altså en del motion ved at spæne mellem pladespilleren og mine andre gøremål for at vende pladen igen-igen-igen… Kan man mon købe sæsonkort
til det her foretagende, hvis de kommende singler i serien bliver lige
så lækre og smækre? Jeg er i hvert fald allerede klar
på næsten etape, som efter planen dukker op senere på
året, og er et fix med Twin Zero, der bl.a. tæller folk
fra Earthtone9, The Blueprint, My War og andre prominente bands fra
de kanter. Viva la vinyl! - guldmann
|