Hvad vi har her er ikke en decideret ny skive fra emo-punkerne The Get up Kids, men rettere deres første to ep’er samlet på en plade. Lydmæssigt skulle der, ifølge pressemeddelelsen også være sket nogle forbedringer og derfor er det lidt mærkeligt at der så er stor forskel mellem den første og den anden del af skiven. 

På de første par numre må man nok sige at The Get Up Kids har fået sig en renere lyd end den man finder på „Four Minute Mile“ og det virker bestemt som en fordel for dem. Uden at der går for meget pop i punken starter pladen med nogle ret fede mid-tempo tracks og der bliver endda plads til lidt keyboards hist og her, spillet af ingen ringere end James Dewees fra metalcore guderne Coalesce. 

I øvrigt, nu når vi snakker om poppet punk så har det bestemt ikke noget med Green Day eller Offspring at gøre. Som nævnt foroven så er vi ovre i emo-genren hvor man også finder bands som Jimmy Eat World og Rival Rchools, bands som ikke er bange for at lave et catchy omkvæd og skrive sange om Kærlighed/hvor-er-min-kæreste-dog-henne. Det med teksterne er the getupkids lidt slemme til nogle gange, for mig er der altså grænser for hvor “emo” man kan være og bandet befinder sig lige akkurat på den rigtige side, dog med et par svipser ind imellem. 

Den første del af pladen slutter så med to meget fede numre, “Ann Arbour” og “Mass Pike” hvor der på den sidstnævnte end bliver plads til lidt trommemaskine og xylofon. På denne skive er the getupkids nemlig bedst når de begynder med at lege rundt med forskellige lyde og ikke bare spiller en-to-tre-derudad-punk. For dem er der også et par af og derved kommer vi til anden del af skiven hvor skramle lyden fra „Four Minute Mile“ dukker op. Keyboardene er helt blevet fjernet og dvs. at de to guitarer får meget mere plads. De kan godt få det til at rykke med den lyd, det beviste de at de kunne på “Four Minute Mile” men det gør det bare desværre ikke på denne her skive. 

De sidste fire tracks er lidt ligegyldige og det er sgu synd for pladen starter ellers med et nogle rigtige kvali-sange. Heldigvis slutter skiven så med „A Newfound Interest In Massachusetts“ som med dens forskellige temposkift og fede omkvæd nok er noget af det bedste jeg har hørt fra The Get up Kids indtil nu. Så alt i alt en lidt broget landhandel med et par numre som beviser at de godt kan når de gerne vil. Bestemt et band med potentiale. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM