Genghis Tron?
Mærkeligt bandnavn...
Efter at have hørt bandets noget specielle musik på det nye album ”Board Up the House”, giver navnet Genghis Tron nu faktisk alligevel god menig på en eller anden tvistet måde. Den hærgende mongolhøvding Genghis Khan var jo en af verdenshistoriens mest barbariske skikkelser, mens Tron er navnet på en set med dagens øjne noget visuelt outdated science-fiction film fra starten af 80’erne, og på ”Board Up the House” formår Genghis Tron netop at blande elementer fra vild og voldsom ekstremmetal med influenser fra minimalistisk og futuristisk lydende electronica, så helt dumt er bandnavnet i grunden slet ikke når det kommer til stykket. Tænk Dillinger Escape Plan møder Aphex Twin, eller måske Converge i lag med Kraftwerk. Og så dog alligevel ikke helt, for Genghis Tron har gudskelov fundet sin helt egen stil på ”Board UP the House”.

På papiret er ekstremmetal og electronica måske ikke just den mest oplagte musikalske mikstur, og man skal da også lige vænne ører og hjerne til Genghis Trons tonale univers de første par gennemlytninger, før bandets ret unikke approach så småt begynder at give mening. Normalt er jeg sandt for dyden heller ikke den store fan af ’computertrommer’, og det faktum ændrer ”Board Up the House” da heller ikke afgørende på, selvom trommeprogrammeringerne på albummet rent faktisk er noget af det bedre jeg mindes at have hørt i afdelingen for brug af maskintrommer i ekstremmetal.

Faktisk nærmer Genghis Tron sig næsten Agoraphobic Nosebleeds intensitetsniveau, når det i få korte passager går vildest for sig som f.eks. i starten på nummeret ”City on a Hill”, og også et kort nummer som ”Endless Teeth” er vel egentlig ’bare’ en gang grind med programmerede trommer. Det er Genghis Tron såmænd også ganske gode til, men det er nu alligevel de lidt længere og mere dynamiske og udfordrende kompositioner på ”Board Up the House”, som for alvor bringer noget nyt til torvs rent musikalsk. De to mest interessante skæringer er derfor i mine ører henholdsvis ”Things Don't Look Good” og især ”I Won't Come Back Alive”, der begge både indeholder hidsige grindpassager, skønsang, effektive breakdowns og underskønne klangflader kreeret på synth; synth-indledningen til ”I Won't Come Back Alive” i form af den korte ”Recursion” er f.eks. rigtig laber! Den mere end 10 minutter lange afsluttende ”Relief” bevæger sig nærmest ud i noget der minder om en let digitaliseret version af den post-hardcore, som man kender fra eksempelvis Isis, og Genghis Tron er såmænd mindst ligeså gode til uden brug af bas og traditionelle trommer at skabe en hypnotisk atmosfære som post-hardcore heltene.

Nuvel, ikke alle de genreoverskridende tiltag på ”Board Up the House” falder lige elegante eller musikalsk indlysende ud, men i det mindste forsøger Genghis Tron at gå nye veje, og når eksperimenterne lykkes, er resultatet endog rigtigt fedt. Hvis en smule nytænkning og lyst til at udvide begreberne for moderne ekstremmetal med elementer fra electronica lyder fristende, kunne Genghis Tron godt være værd at tjekke ud; er man derimod en konservativt indstillet ekstremmetal purist, er ”Board Up the House” nok en udgivelse man står sig bedst i at sidde overhørig. - Byrial

Kom med kommentar i vores FORUM