I 1995 udgav The Gathering deres første album med Anneke van Giersbergen i front og tog metalverdenen med storm. ”Mandylion”, som albummet hed, bød en blanding af doom og gothic metal med Annekes fremragende vokal som midtpunkt. I dag skriver vi 2003 og The Gathering har taget det afgørende skridt væk fra metal. Denne udvikling har naturligvis været åbenlys på de sidste tre studiealbums, men med ”Souvenirs” har de endeligt kappet de sidste bånd til genren. 

”Souvenirs” er et album der er progressivt i den egentlige mening af ordet. Annekes vokal er stadig bandets omdrejningspunkt, men musikken er endnu mere afdæmpet, tilbagelænet og subtil end på de tidligere plader. Musikken er fuld af elektroniske beats og keyboard klangflader og har en næsten ambient kvalitet over sig. Guitaren frembringer ofte bølger af rumklangs og chorus påvirket lyd der indsvøber og bærer lytteren med sig. Bassen og trommernes rytmiske struktur leder ofte tankerne hen på trip-hop og bands som Massive Attack, mens bandets arbejde med lydmæssig tekstur og den førnævnte tilgang til guitaren minder om Sigur Rós, men også sen-firsernes/start-halvfemsernes britiske shoegazer-scene med bands som My Bloody Valentine og Slowdive. Bandets egen betegnelse for deres musik er trip-rock, hvilket er en udmærket beskrivelse som dog langt fra indfanger alle nuancer af deres udtryk. 

”Broken Glass”, med sit afsluttende klimaks, ”You Learn About It”, der er det lettest tilgængelige nummer på pladen og en perfekt skåret popsang (om end en eksperimenterende én af slagsen) og titelnummeret er fantastiske numre i sig selv, men pladen fortjener at blive lyttet til i sin helhed, gerne med høj lydstyrke eller med høretelefoner, for at komme til sin fulde ret. Det uomtvistelige højdepunkt på pladen er dog den længe ventede duet ”A Life All Mine”, mellem Anneke og Trickster G. fra eks-blackmetal bandet Ulver, der afslutter albummet. Sangen er en trip-hoppet sag der endnu engang viser G.s evner som sanger. 

Produktionen er ganske enkelt fantastisk og giver hvert element i musikken rigeligt med plads i lydbilledet. Pladen føles som om den ville have været et logisk næste skridt efter ”How to measure a planet?” og er generelt ikke særlig let tilgængelig, men når den endelig finder ind under huden på én fremstår den som det mesterværk den er. Alt i alt en af bandets stærkeste plader. -dave

Kom med kommentar i vores FORUM