gardenian - sindustries |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCCC | 27.11.2000 | Melo-Dødsmetal | Nuclear Blast/VOW | Peter Tägtgren |
| Jeg må indrømme at jeg ikke er bekendt med Gardenian's to tidligere udgivelser "Two Feet Stand" og "Soulburner" så om "Sindustries" er bedre eller dårligere end disse skal jeg ikke kunne udtale mig om. Det er tydeligt at Gardenian er svenske, deres lyd ligger tæt op af bands som In Flames, Dark Tranquillity og andre bands på den svenske
Melo-Død scene. Gardenian er dog mindre melodiske, tungere og mere groove orienterede end både In Flames og Dark Tranquillity og benytter sig i højere grad af ren melodisk vokal, specielt i de meget fængende omkvæd. Derudover er deres flittige brug af wah-wah pedal på guitarerne også med til at tilføre et friskt pust af originalitet. Af mere negative ting kan nævnes at Gardenian's rimelig lange numre (ofte over 6 min.) godt kan gå hen og blive lidt trættende i længden, specielt fordi de ofte benytter sig af en rimelig konventionel sangstruktur. Den melodiske vokal lyder heller ikke lige selvsikker i alle passager, men når den fungere så er det til gengæld stort (som i numre som "Long Snap to Zero" og "The Heartless"). Produktionssiden er varetaget af Peter Tägtgren og hans Abyss Studio og det kan høres! Lydsiden er stort set i top! Selvom den forvrængede bas til tider lyder lidt svag og de melodiske riffs nogen gange bliver lidt begravet i den massive guitarmur. Alt i alt kan Sindustries sagtens anbefales til fans af genren og formår da også at tilføje den lidt nyt. -dave |