Puha…Gadget…er…pust…prust…tilbage. Havde ellers ikke hørt noget til dem siden den omtrent tre år gamle split 7” med Exhumed, og jeg burde ellers have haft rigelig med tid til at puste ud siden da, men nu har de næsten allerede væltet mig omkuld igen, gispende efter vejret. Relapse må virkelig have udviklet en stærk fetich omkring svenske bands med Nasum, Burst, Disfear, Genocide SuperStars og nu Gadget i folden – for de udgør trods alt en rimelig stor brøkdel af deres samlede staldplads ud om dage.

Og man forstår da også rimelig godt, at Gadget er blevet en del af familien. Især hærdede ”grindomaner” kan snildt tage ”Remote” til sig som et solidt fix, men hvis man virkelig ikke brænder intenst for stilen, kan albummet til gengæld også blive lidt tørt at høre i et rap fra start til slut. Med et par solide betonklodser plantet tungt på gaspedalen kværnes der igennem 21 numre på en lille halv time, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg klart foretrækker en opdeling over to lyttesessioner for at kunne kapere det hele ordentligt.

Brutaliteten imponerer, og selvom Gadget minder meget om f.eks. Nasum med et death metal touch i lyden, så mangler de stadig landsmændenes flair for hårdt tiltrængt variation og enkelte afstikkende lækkerbiskener, der lige kan rense lystavlen af og til, så man atter igen bliver klar til endnu en omgang smadder. Tag små bidder og tyg maden 28 gange, så går det lidt lettere med fordøjelsesprocessen.

Bare kald mig udtjent og nedkørt, men grindcore er nu om dage så gennemprøvet en stil i sin grundform, at der uden tvivl skal nogle ret stærke særpræg på bordet, før det for alvor kan fænge hos mig længere. Giv mig gerne de gamle klassikere serveret på et fad side om side med nyere afsporede elementer som Agoraphobic Nosebleed, Watchmaker og Phantomsmasher, men gennemsnitsudladningerne kan der snart ikke længere sættes tid af til i et døgn på kun 24 timer. – grumpy-grinding-guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM