fragments of unbecoming - skywards...
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CC 26.01.04 Melo-Death Metal Blade/Target  Hahnbuch
 

Here we go again…
Endnu et band i den åbenbart endeløse rækken af blege, totalt tandløse In Flames melo-death imitatorer, og endnu et band hvor man desværre rent objektivt hverken kan beklage sig over produktionen, artwork eller musikernes tekniske niveau, hvor gerne man end ville.

Hvad man derimod kan beklage er hvad der motiverer et på papiret tydeligvis ret evnerigt nyt band til at affinde sig med at aflire en omgang uinspireret muzak som er hørt både bedre og mere opfindsomt ca. en million gang før? Om jeg begriber det…

Nå, men Fragments of Unbecoming er åbenbart et Tysk melo-death band der tydeligvis har hørt ALT for mange enslydende Svenske melo-death bands, for denne debut med den ømme titel ”Skywards – A Sylphe’s Ascension” er et skrækeksempel på næsegrus beundring af en trendy stilart i et sådant omfang, at man burde anlægge sag for plagiat, subsidiært en anklage gående på en nærmest kriminel mangel på selvstændighed og personlighed. Der burde være love imod den slags.

Alle numre lyder i mine ører lige gode, eller skulle jeg sige ligegyldige; intet skiller sig ud i hverken positiv eller negativ forstand; musikken ER der ligesom bare, og i det sekund ”Skywards – A Sylphe’s Ascension” slutter, har man lykkeligt glemt hver en strofe, hvert et riff og hver en banal lille melodi man just har været vidne til. Lidt en bedrift i sig selv, faktisk…

Hvis jeg var et tilpas dumt svin og nøjedes med at anmelde 100 % subjektivt, ville ”Skywards – A Sylphe’s Ascension” tilnærmelsesvis få bundkarakter, men jævnfør de i indledningen anførte betragtninger må jeg objektivt set tildele Fragments of Unbecoming en karakter lidt under middel, da bandet som sagt spiller godt rent teknisk, og da albummet er veludført set fra et håndværksmæssigt synspunkt. Rent personlig repræsenterer ”Skywards – A Sylphe’s Ascension” dog ikke i mine ører på nogen måde den sande essens af death metal eller i det hele taget metal i et bredere perspektiv, men snarere en gang vattet leflen for en populær trend. Alene dét er grund nok til at dette Fragments of Unbecoming stilstudie i frustrerende musikalsk impotens efter min mening for evigt bør idømmes mindst et par livstidsstraffe i total glemsel. Uden mulighed for prøveløsladelse. Nogensinde. Thi kendes for ret… -byrial







Kom med kommentar i vores FORUM