Hvorfor mon de gør det, og hvordan kan de få dem selv til at blive ved? Alle disse gotiske letmetal bands, der opererer med nogenlunde sammen opskrift, fuldstændig som var den taget ud af en eller anden universal og hemmeligholdt manual til at støtte sig efter. En ordentlig røvfuld Theatre of Tragedy og Lacuna Coil kloner har længe hærget, og bølgen af disse bands synes ingen ende at tage.

Begreber som opfindsomhed og nytænkning er i hvert fald ikke noget, der præger den sti, Flowing Tears har valgt at følge. Til gengæld komplimenterer alle medlemmerne hinanden ved absolut ikke at tillade nogle af deres individuelle præstationer at stå ud fra helheden. En enkelt undtagelse er måske lige ”Believe”, hvor Dirk Thurisch bedrager med gæstevokal, men grunden til at jeg bider mærke i hans tilstedeværelse, skal nok blot findes i, at jeg stadig er bitter over hans Mercury Tide album fra sidste år.

Men…tænder du på Lacuna Coil, eller vil du bare berige din Evanescence cd med noget lidt mere slagkraftigt selskab, så lad da gå.

Føles det på en eller anden måde som, at jeg opfatter denne slags musik som værende en anelse underlødigt, kan jeg absolut kun bekræfte denne formodning. Ja, hvis skidtet er eksekveret uden fantasi, så vil der aldrig være det store at komme efter, og når genren generelt allerede er for klichépræget, bliver manglen på det mindste nytænkning blot endnu lettere at afdække. – guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM