Skepsisen var dæleme stor og minerne stramme, da nyeste udspil fra Finntroll skulle prøvekøres, for helt ærligt, de spiller jo hygge-black spædet op med finsk polka, ik’? Bagkataloget er for mig indtil videre forblevet en række underfundige kuriositeter, om end deres gimmick blev en anelse trættende i længden i disse ører, så udsigten til endnu en omgang var ikke videre ophidsende, og det var med stor forsigtighed, at ”Nattfödd” røg på den første håndfuld gange. Min kæreste derimod fik hurtigt smag for skidtet og begyndte på utilregneligt storsmilende vis hyppigt at gå i krig med Finntroll, så der blev min egen lytteproces ligesom fremskyndet en hel del, når tonerne af de lystige, vodkaslubrende trolde alligevel ikke var til at undvige. Og jeg må blankt indrømme, at efter karantæneperioden og den korte tilvænning er jeg nu også faldet pladask for skidtet.

Hit potentialet er faktisk overhængende stort, når der skiftes mellem fræsende, hoppende polka (humppa, humppa, humppa!!!) og episke kor af festlige dimensioner, der nok skal lokke alle skovens fyldebøtter til, hurtigere end et krus vodka med top på kan bundes i en glohed sauna. Fløjte, trækharmonika, jødeharpe, salonpiano…og brummende, grødet vokal…jepper, det hele går hånd i hånd, og det foregår intet mindre end smukt over hele den mørke linie. Velspillet er det også, så chancerne for, at det hele bare ender som en billig joke på bundlinien, er ikke at syne. Troldebanden kan deres kram, og hvis ikke ”Fiskarens Fiende” eller ”Trollhammaren” herfra kan sætte gang i et givent festligt selskab, så kan man lige så godt bare lukke og slukke med det samme.

Slut, prut, finale. Tvivleren er overbevist, og nu skal der skåles! -guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM