fear factory - digimortal |
| Karakter | Udgivet | Genre | Selskab | Producer |
| CCCCC | 23.04.2001 | Hybridmetal | Roadrunner/RAM | Rhys Fulber |
| Endeligt er Fear Factorys nye album på gaden. Bandet som gennem 90'erne blev et af denne verdens største Metal navne er tilbage. Et utal af mindre bands har haft FF som inspirationskilde til at skabe en lyd som kunne give et gennembrud. Selv har Fear Factory ikke bevæget sig noget særligt siden det store gennembrud med "Demanufacture" i 95. På den forrige skive "Obsolete" søgte Fear Factory for alvor himlen med et alt for opblæst og storladen udtryk, som kostet bandet meget kredit i min bog. På "Digimortal" er bandet igen blevet fokuseret på at skrive god sange istedet for at lege gud, hvilket klæder dem mere end nogensinde. Med sange som "Digimortal" og "Lynchpin" viser deres enorme talent for det iøjefaldende. Ligesom "What Will Become" , "No One" og "Hurt Conveyor" er stenhårde og heftigte udgaver af moderne Metal, som ikke laves bedre inden for genren. Ingen tvivl om at Fear Factory hermed har skruet deres bedste album sammen til dato. De har formået at skabe 11 sange, som hver især fanger selv kernen i frygt maskinen, uden at sejle rundt i for meget overflødigt fyld. Pladen bevæger sig fra det ene højdepunkt til det næste og vil med garanti bringe Burton & Co. et par trin tættere på kongetronen. Årets største comeback. -and |