Indrømmet, jeg har været alt for længe om at give en tilbagemelding på ”The Great Collapse”, der af mange regnes som det virkelige gennembrud for Fear my Thougts, som allerede i nogle år har hærget den metalliske hardcore scene i Europa. Men her på deres tredje album er FMT bare ikke helt det samme band, som førhen med så overbevisende kraft leverede dunkle og indestængte trykbølger, f.eks. på ”Vitriol” der virkelig også tog kegler her i kraft af de mange skumle, atmosfæriske mellemstykker, som agerede hårdt tiltrængte pusterum i et udtryk, der ellers snildt kunne have taget livet af dem selv og lytteren ved at være så kompakt.

Næsten alt det er skrottet til fordel for et mere regulært og konformt death/thrash udtryk af den melodiske slags, og så fremstår FMT pludselig præcis som så mange andre soldater på den blodige slagmark. Men når kuglerne fyger og anonymiteten blandt tropperne er overhængende stor, så ender de faldne soldater oftest i de ukendtes grav, og det er lidt der, at FMT er på vej hen. Ingen store udslag på richterskalaen og ingen idéer der fordrer et kollaps, som kan ryste den rutinerede metalcore lytter bare en anelse i sin grundvold.

”Rituals” og titelnummeret fremstår som de mest relevante indslag på længere sigt, og den lille knaldperle ”Norm AD” skiller sig også ud ved at besidde et fornuftigt trucker-groove, man kan støtte sig til. Gennemført elendighed er det slet ikke, men tanken om den overhængende fare for, at de snart kører helt af sporet i Melo-Helvedet, kan jeg bare ikke helt ryste af mig. Det kunne have været så meget mere, men blev det bare aldrig og kan nu arkiveres side om side med de ligeledes aktuelle, men lidt for middelmådige, nyeste albums fra Cataract og Unearth. Når potentialet ikke udnyttes til fulde, gør det altid ekstra nas. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM