fear before the march of flames -
art
damage |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 2004 | Kaotisk HC/Rock | Equal Vision/Target | Matthew Ellard |
|
Uhm, coveret lugter spøjst og måske endda lidt giftigt - ganske den neon grønne farve, der skjuler det skarpe layout indvendigt og slet ikke er til at overse. Råt kød, østers, et gebis glade børn i luftgynger, en familiesammenkomst samt andet godt er blot nogle af de visuelle skilleblokke, man har valgt at smide ned mellem teksterne, og forekommer den kunstneriske fremgangsmåde en anelse besynderlig, så vent bare til tonerne af ”Art Damage” krænger sig ud af højttalerne som et andet kryptisk gespenst i en hip, asiatisk horror film. Med fræk og drilsk attitude på dagsordenen fra Fear before the March of Flames kunne tankerne snildt ledes hen mod kække Every Time I Die, men narrestregerne stopper slet ikke her, og der stiles også efter håndfast larm, model nyere Converge, toppet af med ganske aparte islæt fra The Blood Brothers universet. Ingen af inspirationskilderne kopieres dog direkte skamløst, og voila – shake ’n bake – resultatet smager allerede af mere, langt hen ad nøjsomt planlagte, ujævne vej. Jeg er især ret vild med den vanvidsdrevne virkelyst i guitarspillet, og vokalen spænder lige fra skabede udbrud til svovlende gurglen, der slet ikke er tyde. En anelse svært har jeg det derimod med ”Art Damage”, når det punkt er nået, hvor skellene mellem de enkelte numre udviskes for meget, og sammenflydningen resulterer i mildt demoraliserende desorientering. Måske vil det hjælpe dem at satse endnu mere på rock & roll for fremtiden, da et festligt islæt som ”The State of Texas vs. Fear before” virkelig står ud fra resten af programmet med en unægtelig appeal til yndere af Every Time I Dies lille mesterværk, ”Hot Damn!”. Fremad, march. Giv dem i
hvert
fald en chance, hvis du (som undertegnede her!) nyder det lille
spræl,
man føler, når vildfarne næsehår med et
snuptag
vristes løs, eller en vatpind eftertænksomt drejes
rundt
i de allerfjerneste afkroge af øregangene. ”Art Damage” er
fuldstændig
som den slags små lyster, nemlig dét ekstra krydderi
man
ej bør være foruden i kampen mod hverdagens lumsk
snigende
kedsommeligheder. - guldmann
|