|
Kristne Extols forrige album ”Synergy” havde jeg et lidt ambivalent forhold til. Bandets potentiale var tydeligvis enormt, og momentvis viste ”Synergy”, at Extol har evnerne til at matche selv de mest teknisk velfunderede metalbands på scenen. Mit ydmyge håb var dengang, at Extol helt ville droppe den hysteriske og malplacerede skrigevokal samt de mere primitive thrash influenser, og i stedet for koncentrere sig mere om de regulær tech-metal indslag og de smukke vokalharmonier som ”Synergy” også bød på. På det nye Extol album ”The Blueprint Dives” har bandet valgt en helt 3. løsning rent musikalsk; en løsning der måske ikke lige er hvad jeg håbede på, men som rent faktisk giver mening på sin egen måde.
At Extol er glimrende musikere er stadig tydelig for enhver, men det tekniske aspekt i musikken er nedtonet en hel del. Heldigvis er de primitive thrash influenser og den hysteriske vokal også i stort omfang luget væk, mens skønsangen har fået lov til at beholde sin plads i musikken; en musik som er blevet mere midtempo, groovy og direkte uden så mange ’svinkeærinder’. I øvrigt er albummet produceret af Børge Finstad og efterfølgende mixed og mastered af vores egen allestedsnærværende Tue Madsen, så den del af sagen er selvsagt i trygge hænder.
Mange af numrene har næsten et tungt grunge udtryk over sig, kombineret med moderate inputs fra blødere thrash og progressiv rock. Især den balladeagtige ”Pearl” kunne velsagtens med lidt held gøre sig på M-TV, men også ”Another Adam’s Escape” og ”Lost In Dismay” har et melankolsk grunge præg over sig. Af de mere thrashede skæringer kan nævnes åbneren ”Gloriana” og ”Essence”, men ellers indeholder de fleste numre på en vellykket måde elementer fra både semiteknisk thrash og grunge.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg umiddelbart var meget skuffet over, at Extol ikke på dette nye album havde bevæget sig i den retning, som jeg på baggrund af ”Synergy” lidt havde håbet på, men samtidig må jeg også indrømme, at ”The Blueprint Dives” såmænd fungerer helt fint på de præmisser, som bandet nu engang har valgt at forfølge rent musikalsk. Objektivt set er ”The Blueprint Dives” nemlig et velafbalanceret og homogent album, der har elimineret nogle af de irritationsmomenter der var ved ”Synergy”, men alligevel fortrækker jeg nu rent personlig ”Synergy” pga. dette albums lidt mere kompromisløse, eventyrlystne og tekniske tilgangsvinkel.
Selvom Extol måske taber en del fans med dette nye album, tiltrækker de sikkert i samme åndedrag endnu flere nye tilhængere pga. det trods alt mere tilgængelige udtryk på ”The Blueprint Dives”, så muligheden for at Extol med lidt god vilje står foran et mindre gennembrud med deres nye album er nok ikke helt usandsynlig. Men de har jo så også Gud på deres side…–byrial
Kom
med kommentar i vores FORUM
|