Man kan kun have respekt til overs for den udvikling Exmortem har gennemgået fra højhastighedshelvedet på ”Berzerker Legions” udgivelsen fra 2000, over det en smule mere tempomæssigt varierede ”Pestilence Empire” album fra 2002 og frem til det hidtidige højdepunkt med ”Nihilistic Contentment” udgivelsen fra 2005, hvor tunge travere som f.eks. “Black Walls of Misery” og “Fix of Negativity” endegyldigt beviste at Exmortem er andet og mere end blot et hurtigtgående death/grind eksprestog på vej tværs igennem lydmuren. Hvis Exmortem har gennemgået en støt og rolig musikalske forædlingsproces i det nye årtusinde, er det vel nærmest sket på trods af de ydre omstændigheder, for gutterne har ikke just været velsignet med stabile forhold hvad angår pladeselskab; noget som 3 albums udgivet på 3 forskellige selskaber vel vidner en hel del om.

På sæt og vis kan man faktisk sige at alt således er ved det gamle på Exmortems nye og 6. studiealbum ”Funeral Phantoms”, for atter engang er pladeselskabet nyt (denne gang er det gode gamle Mighty Music, der står bag Exmortem), samtidigt med at Exmortem endnu engang har formået at overgå sig selv rent musikalsk! Vel at mærke på en sådan måde at den røde tråd tilbage til bandets omtalte fortid er hørbar; udtrykket er bare krydret med præcist så meget variation og så mange nye tiltag at ”Funeral Phantoms” opleves som endnu et naturligt skridt på Exmortems vej imod den internationale death metal elite.

De hæsblæsende, lynhurtige indslag, som historisk set vel om noget er Exmortem varemærke, er stadig til stede i rigt mål, men andelen af tungere elementer er større end nogensinde før på ”Funeral Phantoms”. Midtempo passagerne synes således at drage en god del inspiration fra Morbid Angels ”Covenant”/”Domination” æra, mens de mere sludgy elementer i de helt tunge sekvenser snarere minder om Incantation; ikke just den værste kombination skulle jeg mene! Den lydmæssige indpakning af ”Funeral Phantoms” er i den forbindelse dejlig organisk og beskidt; en produktion der står i skarp kontrast til den kliniske lyd på f.eks. ”Berzerker Legions”, men en lyd der passer til Exmortem anno 2008 som et mudderhul passer til et vildsvin.

Det kan godt være at Reno Kiilierich i sin tid var det perfekte valg som menneskelig trommemaskine på ”Berzerker Legions”, men på den tempomæssigt uendelig mere afvekslende ”Funeral Phantoms” fungerer trommebasker Morten Siersbæk perfekt, samtidigt med at Simon ’Smerte’ Petersens vokale præstation fremstår om muligt endnu mere indædt og infam end nogensinde før. Guitarist Martin ’Sigtyr’ Thim har over de sidste mange albums i al overvejende grad været Exmortems hovedkomponist, men på ”Funeral Phantoms” deler han tjansen mere eller mindre ligeligt med 2. guitarist Andreas Schubert, hvilket måske også kan have været en medvirkende årsag til at gøre ”Funeral Phantoms” til Exmortems mest tempomæssigt afvekslende album til dato. Faktum er i hvert fald at gutterne i samarbejde har fundet den hidtil mest diabolske og medrivende samling ondsindede riffs i Exmortems karriere frem på ”Funeral Phantoms”.

På ét område er Thim trods alt stadig enevældigt rådende i Exmortem regi; nemlig som tekstforfatter. Ligesom på mange af f.eks. Vaders albums er hvert nummer udstyret med en lille introduktion, der kort uddyber det lyriske indhold; et lyriske indhold der med et par få undtagelser denne gang generelt synes meget sort/hvidt og grumt realistisk. Religiøs dårskab og magtmisbrug dissekeres således på bl.a. ”The Vultures Gather” og ”Slow Death Regimes”, mens titelnummeret omhandler serbiske dødspatruljer og disses umenneskelige fremfærd under borgerkrigen i 90’erne. Med det fyndige kampråb ’that which is falling should be pushed’ fremstår den potentielt kontroversielle ”Fixed In Slime” nærmest som en slags nøgterne forsvar for Darwins ’survival of the fittest’ doktrin, mens ”Salvation” er et hævngerrigt opgør med kristendommens ’vend den anden kind til’ tankegang. Lidt anderledes er udgivelsens højdepunkt ”Anger Trumpet Blow”, der tager sit udgangspunkt i nogle af Dante Alighieris helvedesbeskrivelser i ”Inferno” delen af ”Den Guddommelige Komedie”; nummeret indledes med frenetisk, næsten Angel Corpse agtig intensitet for derefter blot at bevæge sig længere og længere ned i tempo, som blev man suget hjælpeløst ned til selveste Lucifer i helvedes bundfrosne 9. kreds.

Lige siden Iniquitys alt for tidlige opløsning har Exmortem været denne anmelders klart foretrukne leverandør af dødelig danske metal, og det faktum ændrer ”Funeral Phantoms” heldigvis ikke på; snarere tværtimod! Ikke alene er ”Funeral Phantoms” i mine ører så klart den vigtigste danske metaludgivelse i lang tid, det er rent faktisk også noget af det allermest gennemslagskraftige og ædende onde den internationale death metal scene har frembragt i år. Et af de nye numre hedder som nævnt ”Slow Death Regimes”, og Exmortem er på tilsvarende vis ved møjsommeligt at opbygge deres eget lille despotiske dødsregime med ”Funeral Phantoms” som det nyeste soniske magtmiddel. Modstand er alligevel ikke mulig, så du kan ligeså godt underkaste dig først som sidst! –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM