Ewigkeit er øjensynlig resultatet af at en vis Mr. Fog (James Fogarty) blev træt af at bevæge sig rundt i traditionelle ekstremmetal bands som f.eks. black metal bandet The Meads of Asphodel, som han tidligere var medlem af. I konsekvens heraf har manden kunnet gå helt anderledes radikalt til værks på dette enmandsprojekts nye album ”Radio Ixtlan”, som da også er blevet en underlig aparte men sine steder ret spændende størrelse. Ikke alle eksperimenterne falder dog lige heldigt ud…

Promo-materialet omtaler ”Radio Ixtlan” som ’space metal’ og taler ligefrem om at albummet er ’”The Dark Side of The Moon” of the Death Metal Generation’! Desuagtet at Ewigkeits musik bestemt sine steder kan karakteriseres som ’spacy’ er det sandt for dyden at stramme den at sammenligne ”Radio Ixtlan” med Pink Floyds udødelige mesterværk. 

Pga. de livløse og syntetisk lydende pc-trommer mangler der i udpræget grad bund i lydbilledet på ”Radio Ixtlan”, ja faktisk er det nok de dårligst programmerede rytmespor på denne side af Mortician eller Berzerker, hvilket unægtelig er en alvorlig hæmsko for det ellers vidtfavnende lydbillede Ewigkeit har kørende. At Mr. Fog heller ikke ligefrem har verdens fedeste og mest afrundede vokal gør heller ikke tingene bedre. 

Mht. guitar og keyboardarbejdet går det straks meget bedre, og der skiftes lystigt imellem blød melodisk death metal, lettere industrielle tiltag, drømmende ambient, folkemusik og psykedelisk rock for nu bare at nævnte nogle af de mange ingredienser der indgår i Ewigkeits musikalske gryderet. På nummeret ”Esc.” dukker der endda nogle fede næsten Wagner agtige orkestrale tiltag op i baggrunden, men i mine ører fungerer Ewigkeit faktisk bedst, når Mr. Fog tør tage skridtet fuldt ud og kaste sig over et mere regulært industrial metal lydbillede som f.eks. i starten på den 9 minutter lange ”Journey to Ixtlan” og på ”Platonic Verses” der begge lyder som en blanding af de bedste elementer fra Ministry og Killing Joke. 

Anslagene til noget stort og nyskabende er der, men det hele er så rodet og til tider kompositorisk usmart sat sammen, at de enkelte delelementer aldrig rigtigt falder i hak og skaber en overbevisende helhed. Måske burde Mr. Fog holde sig til at stå for guitar og keyboardarbejdet og se at få hyret en sanger og en ordentlig trommeslager/programmør på en fremtidig Ewigkeit udgivelse. Rent faktisk lyder ”Radio Ixtlan” lidt for ofte som en radio der ikke rigtigt er tunet ordentlig ind, men som i stedet ligger og oscillerer ubeslutsomt mellem to eller flere kanaler. Der mangler lidt konsekvens. Close, but no cigar. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM