Esoteric er engang, i en anmeldelse i det hedengangne Metalized magazin, blevet stilistisk betegnet som ”Overmægtig livslede”, hvilket er ganske rammende. De er nemlig måske et af de mest gennemført depressive, desorienterende, dystre og generelt modbydelige bands i verden. Alt sammen på en god måde dog! Hvordan dette kan lade sig gøre er nok svært at forklare for udenforstående der ikke har hang til ekstrem musik.

Det nye album der bærer den halsbrækkende, men velvalgte, titel ”Subconscious Dissolution into the Continuum” er opfølgeren til ”Metamorphogenesis” fra 1999. Dette album var, i modsætning til bandets to første udgivelser, en beskeden sag på kun en enkelt cd. Den trend er fortsat på dette album, hvilket ikke er helt skidt, da det alligevel er noget nær umuligt at lytte sig igennem et Esoteric dobbeltalbum. Ikke fordi det er dårligt, men fordi det er så fandens effektivt.

Albummets spilletid på lige under en time er fordelt på fire skæringer, hvoraf det sidste er en kort instrumental outro på lidt over fem minutter. ”The Blood of the Eyes” er albummets ubestridte højdepunkt. Nummeret starter bedragerisk afdæmpet og smukt, men samtidig hypnotisk og slæbende i tempo. Først når man er lullet ind i den rette fredfyldte stemning åbnes portene til helvede, først på klem, og siden smækkes de op på vid gab og man trykkes mod jorden under vægten af bandets angreb på ens sanser og sindstilstand. Floydiansk-psykedeliske guitarmelodier spøger i baggrunden under de knusende tunge dommedagsriffs. Når så vokalens fortvivlede skrig ekkoer rundt om hovedet på én er det lige før svimmelheden melder sig. Den samme svimmelhed man oplever på kanten af en dyb afgrund, hvor man drages og fascineres af faldet og dybet, men samtidig trækker fornuften én væk fra at tage det sidste skridt ud i intetheden. Albummets åbner ”Morphia” og den monumentale ”Grey Day”, på henholdsvis 16 og 17 minutter, er så absolut også kvalitet. Derimod er den førnævnte instrumentale afslutter ”Arcane Dissolution” såmænd skummel nok, men alligevel lidt ligegyldig.

Esoteric er stadig lige så kompromisløse, kvælende og fantastiske som de altid har været og man kan jo ikke lade være med at elske dem for det. Som bandets navn antyder, vil de dog ikke appellere til hvem som helst og de uinitierede bør derfor fare frem med lempe. -dave