Det episke power/gothic metal band med den smukke og velsyngende Simone Simons i front, og vi taler naturligvis her om hollandske Epica, har med deres nye dobbelte live-CD ”The Classical Conspiracy – Live in Miskolc, Hungary” forkælet sin hastigt voksende fanskare med en udgivelse lidt udover det sædvanlige. I forbindelse med en international Bartok/opera-festival sidste sommer i den Ungarske by Miskolc fremførte Epica nemlig en helt speciel live-koncert bakket op af det lokale og til lejligheden forstærkede 40 mand store Remenyi Ede kammerorkester samt Miskolcs nationalteaters 30 personers kor, og optagelserne herfra danner rammen om denne omfattende udgivelse; en udgivelse der kombinerer tunge fortolkninger af udvalgte ’hits’ fra den klassiske musiks verden og så live-versioner af Epicas egne kompositioner draperet i store mængder orkestralt ’vedhæng’.

Den første CD indeholder de omtalte fortolkninger af klassiske travere som f.eks. den dramatiske “Dies Irae” sekvens fra Giuseppe Verdis korværk “Requiem”, adagioen fra Antonin Dvoráks 9. symfoni ”Fra den Nye Verden”, ”Presto (Sommer)” delen fra Antonio Vivaldis ”De Fire Årstider” og “In the Hall of the Mountain King” afsnittet fra Edvard Griegs orkestersuite “Peer Gynt”; alle så kendte motiver fra den klassiske musik at de allerfleste sikkert vil kunne nikke genkendende til tonerne. Bortset lidt tilført ’muskelmasse’ i form af tunge bas, tromme og guitar bredsider tilføjer Epica, kor og orkester dog ikke disse gamle ’slagere’ noget egentlig nyt, men at det hele lyder både stort, prægtigt og imponerende kan man bestemt ikke benægte.

En smule mere ukonventionelt er valget af den mørkt truende ”Montagues & Capulets” sekvens fra Sergej Prokofievs musik til den Shakespeare inspirerede ballet ”Romeo & Julie”; et genialt stykke musik som i øvrigt også danner basis for kultfænomenet Blood Axis’ musikalske bearbejdelse af Henry Wadsworth Longfellows digt om tordenguden Thor på nummeret ”Reign I Forever” fra mesterværket ”The Gospel of Inhumanity”. I hænderne på Epica er ”Montagues & Capulets” mere pompøs end egentlig kuldegysende skummel som hos Blood Axis, men alligevel er indslaget et af albummets mest vellykkede i den indledende afdeling for klassiske fortolkninger.

Allerbedst er dog udgivelsens to mere intime, afdæmpede og vokalbårne fortolkninger, nemlig den højbårne arie ”Ombra Mai Fu” fra Georg Friedrich Händels elegante barokopera ”Xerxes” og indledningen til Giovanni Battista Pergolesis underskønne værk ”Stabat Mater”, hvor frøken Simons stemmepragt for alvor kommer til sin ret; især det vokale samspil med den klassisk trænede alt-sangerinde Angelika Hircsu i sidstnævnte er i mine ører albummets højdepunkt.

I den ‘lettere’ ende er der også uddrag fra soundtracks'ene til “Spiderman”, “Star Wars” og “Pirates of the Caribbian” af henholdsvis Danny Elfman, John Williams og Klaus Badelt, inden Epica på den 1. CDs afsluttende håndfuld af numre så småt tager forskud på CD 2 med orkester & kor understøttede live-versioner af bandets eget materiale. Egentlig er Epica et håbløst uoriginalt band, hvis musik ikke introducerer verden for noget, som grupper á la Theatre of Tragedy, Within Temptation og Nightwish ikke allerede tidligere har perfektioneret. Man kan dog ikke tage fra Epica at de på ferm og kompositorisk formfuldendt vis forstår at udnytte alle genrens iboende klicheer på højst effektiv vis, og tilstedeværelsen af kor & orkester giver her de bedste numre fra Epicas studiealbums ”The Phantom Agony”, ”Consign to Oblivion” og senest ”The Divine Conspiracy” lige præcis det sidste pift af grandios storhed; især titelnummeret, ”Blank Infinity” og ”The Last Crusade” fra ”Consign to Oblivion” lyder imponerende potente iklædte deres nye symfoniske genvanter.

En ting undrer mig ved ”The Classical Conspiracy”; når man nu råder over en så visuelt attraktiv sangerinde som Simone Simons, og når man nu alligevel er gået ’all out’ og har arrangeret en stor koncert med fuldt orkester og kor, hvorfor har man så ikke i disse DVD-tider taget skridtet fuldt ud og har fået begivenheden foreviget på en DVD i stedet for ’blot’ at lave en ellers vellykket dobbelt-CD? Efter min mening en lidt underlig disposition, men det skal nu ikke forhindre ”The Classical Conspiracy” i at få en anbefaling af undertegnede med på vejen, hvis en episk blanding af power/gothic metal og klassisk musik ellers er sagen. Desuden skal udgivelsens æstetisk lækre og eksklusive udformning også afslutningsvis applauderes; med mere end to timers samlet spilletid må kvalitet og kvantitet med andre så sandelig siges at følges endog meget fint ad på ”The Classical Conspiracy”. –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM