Hot mama! Skrig, skrål og håndfaste livstegn lige til kyssetøjet fra det øjeblik åbneren ”Walls” sparker igennem. Forventningerne bliver skyhøje, hjertet pumper og så…så…? ISCH!!! Gnisten dør, og der er ren flatline stort set resten af spilletiden ud. Sød og nuttet emo som vi har hørt det alt...alt…ALT (!!) for mange gange før på alt for kort og dyrebar tid. At Emery med deres musik desuden gerne vil sprede lidt kendskab til Guds allestedsnærværende kærlighed på en emo-boyband lignende facon, gør jo ikke ligefrem denne misere mere fornøjelig.

It ain’t rock & roll to me…

Emery hører til på Tooth & Nail i hjemlandet, et selskab der vanligvis sjældent er nærrige med studieudgifter, og derfor også mestendels slipper af sted med et yderst topprofessionelt udtryk på deres udgivelser. Desværre har det bare været lidt en spildt indsats her, da alt for mange passager på ”The Weak’s End” på bundlinien lyder som Backstreet Boys med lidt distortion. Hører man til blandt de mere udholdende lyttere, dukker lidt af aggressionen op af og til undervejs, men stort set konsekvent uden så meget som overhovedet at ridse den blankpolerede overflade. Har du kun hørt ”Walls”, som vitterligt er et ok medrivende nummer, og er glad for det, vil du næsten helt sikkert føle dig snydt af resten af albummet. Pengene gives sjældent tilbage, når plomberingen først er brudt, så pas hellere på med at gribe til tegnedrengen med de små, søde stjerner på i denne omgang. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM