Heller ikke med ”Instinct” lykkes det ungarske Ektomorf at skabe et troværdigt statement, der tilbageviser, at de efterhånden alt for længe har haft snablen håbløst rodende rundt nede i bunden af Sepultura/Soulfly muleposen. Selv indslagene af sigøjnermusik fra førhen mærkes nedtonede, når der med den særeste følelse i baghovedet af evigt deja-vu diskes op med trættende referencer til alt godt fra Max Cavaleras hænder, og relevansen for så udtalt en gang musikalsk vampyrisme kan efterhånden mildt sagt ligge på et meget lille sted.

Albummets ophobede Cola Light aggressioner stammer vel et eller andet sted fra, og mit bedste bud på denne vredes arnested må være Ektomorfs egen inderste viden om, at det nu engang aldrig har været særlig fedt udelukkende at føre sig frem gennem andres tydelige karakteristika og særpræg. I og for sig er numrene på “Instinct” alligevel ganske fornøjelig i minimale doser pga. den stramme eksekvering, men søger man nu engang Max Cavalera cirkus under standard, er der stadig rigeligt med Soulfly plader at tage af. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM