Eagle Twin er et nyt band sat sammen af en vis Gentry Densley, som åbenbart i sin tid var hovedmanden bag det ’semi-legendariske’ band Iceburn, der i 90’erne udgav nogle fortrinsvist instrumentale albums, der blandede jazz, prog., metal og hardcore på en efter sigende ret innovativ og stilskabende måde. Selv må jeg nødtvungent indrømme at jeg aldrig har så meget som hørt om Iceburn før, men det forhindrer nu ikke Eagle Twins debutudgivelse ”The Unkindness of Crows” i at være en i al overvejende grad yderst positiv overraskelse!

Jazz, prog. og hardcore reminiscenser spores der nu retfærdigvis ikke ret mange af på ”The Unkindness of Crows”, for her er det anderledes ’tungtvejende’ genrer, som Eagle Twin på overbevisende måde tumler rundt med. Eagle Twins kombinerer på selvstændig vis de bedste elementer fra drone-konger som SunnO))) og Earth med sludge/doom/stoner tendenser i retningen af eksempelvis YOB/Middian og Rwake, og det er der kommet et kvælende tungt, næsten uigennemtrængeligt fortættet og mere end timelangt album ud af.

Udgivelsens indledende ”In the Beginning was the Scream” er således et knapt 10 minutter langt sonisk trip, der indledes til tonerne af noget, der mest af alt lyder som en gruppe ominøst messende munke, hvorefter Eagle Twins skramler sig dissonant og støjende fremad i et par minutter, inden Densleys olmt vrantne vokal forankrer musikken i et mere konventionelt, men stadig dronende og infamt tungt lydbillede.

På den 12 minutter lange ”Murder of...” og den kvarterlange ”Crow Hymn” får Eagle Twins til tider rodet sig ud i lidt for langtrukne og syrede instrumentalpassager, hvor fuzz-pedalen efter min mening bliver skamredet lidt for meget, men til gengæld tages der gruelig revanche på albummets 2 afsluttende perler, ”Carry On, King of Carrion” og “And It Came to Pass That Birds Rain Down as Black Snakes”, der begge holder sig under de 7 minutter. Disse numre er anderledes koncise og vokalbårne; især ”Carry On, King of Carrion” henrykker med sin afdæmpede twang-guitar indledning og Densleys tilnærmelsesvist Nick Cave-agtige vokal, inden den doomy tyngde efterhånden tager effektivt over.

Rent personligt kan jeg bedste lide Eagle Twin, når de ikke bevæger sig alt for meget ind i drone-territoriet, hvor en koncentrationsdræbende monotonien i mine ører en gang imellem er i fare for at tage over, men ellers er ”The Unkindness of Crows” et meget overbevisende debutalbum fra et nyt band på scenen, som tydeligvis ved, hvad de har med at gøre. Tung, tungere, Eagle Twin! –byrial

Kom med kommentar i vores FORUM