|
Vi når ikke mange dage ind i 2006 før årets første store storm er over os. Med en ildspyende intensitet tager London bandet Dragonforce hul på året med et album som meget vel kan blive et vendepunkt for en hel genre med dens ambitiøse storhed målt i forhold til talent, melodi og gennemslagskraft. Medlemmerne i Dragonforce kommer fra så forskellige steder i verden som Hong Kong, Sydafrika og Ukraine, men udgangspunktet er som sagt London og bandets to første albums har støt og roligt skabt fundamentet for det endelige gennembrud som det nye album "Inhuman Rampage" uden tvivl vil bringe.
Det musikalske ståsted for Dragonforce er som navnet vist mere end antyder Power Metal med alt hvad det indebære af klichefyldt lir. Dragonforce gør bare tingene så meget bedre end resten af feltet at bandet efterhånden er på et niveau helt for sig selv, indenfor en genre som længe har gispet kraftigt efter vejret. Taktstokken svinges i et særdeles højt tempo hos Dragonforce samtidigt med at de enkelte numre massivt bugner af raffinerede riffs, lækre melodier og overjordiske soli. Det er bestemt ikke igennem en minimalistisk og blottet tilgang at Dragonforce skære ind til benet på "Inhuman Rampage", nej her er buffeten et metalliske orgie hvor retterne nærmeste tæppebomber lytteren med indtryk. fra start til slut.
Ingen af de 8 skæringer på "Inhuman Rampage" går under de 5 minutter i varighed uden at det går hen og bliver en ensformig oplevelse, dertil har Dragonforce simpelthen gang i alt for mange ting. Jeg bliver selvfølgeligt nød til at fremhæve guitarspillet, da det virkeligt er her at Dragonforce trækker fra alt og alle. Herman Li og Sam Totman's arbejde på de 6-strengede er ikke af denne verden, konstant angribes lytteren fra en ny vinkel, Albummet kan I den grad bærer at man med sine hørebøffer på sidder og nørder indgående i netop guitaristernes blærede showoff. I det hele taget har udtrykket på "Inhuman Rampage" en dybde som er et band som Opeth værdigt, samtidigt med at de enkelte sange er udstyret med den rigtige "party" appel der høre genrens elite til.
Selvfølgeligt indgår der keyboards i det musikalske univers hos Dragonforce, disse er indarbejdet meget delikat og deres sammenspil med de guddommelige guitarer er perfekt. At pege på enkelte højdepunkter på dette værk er mere end jeg magter, da der simpelthen toppes på samtlige skæringer. Det er yderst sjældent at man sidder med et album hvor ikke mindst et eller to tracks beder om et venligt tryk på skip knappen, men på "Inhuman Rampage" er alt trimmet til det højeste niveau. I det hele taget er den selvtillid og udstråling Dragonforce har igennem musik voldsomt imponerende, det vidner om et band som ikke har tænkt sig at ligge under for noget som helst i denne verden, hvilket bandet så sandelig heller ikke har nogen som helst grund til med dette sublime album i hånden.
Uden tvivl vil "Inhuman Rampage" ramme de indtørrede Power Metal kredse med en knusende effekt, men derudover vil Dragonforce også skyde sig selv op på et niveau hvor gamle britiske konger som Iron Maiden og Judas Priest engang var. Det potentiale Dragonforce rækker langt videre end det Hammerfall i 90'erne fik sig et gennembrud med og guderne skal vide at netop Hammerfall bliver en ret ligegyldig parentes i sammenligningen med Dragonforce uanset hvilket parameter man måtte ønske at bruge. "Inhuman Rampage" er allerede inden året er kommet ordentligt igang sikret storfavorit status når det metalliske regnskab for året 2006 skal gøres op. Det er næppe nødvendigt at nævne det, men køb for pokker ... KØB !!. -and
Kom
med kommentar i vores FORUM
|