down to nothing - save it for the birds
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCC 2003 Hardcore Thorp/North Post Andreas Magnusson
 

Kanon!

Det er ikke så ofte, at man støder på hardcore i den oprindelige form længere, men Richmond, Virginias relativt unge Down to Nothing leverer en nul-nonsens oldschool uppercut lige til smilerynkerne af enhver, der skulle lide under en overdosis svensker-riffs eller bare generelle metalliske spasmer. Stemningsmæssigt er de gejlet op til den klassiske Revelation lyd fra selskabets guldalder med Youth of Today og Judge i front, men iklædt mere moderne og fyldige toner lyder det til gengæld ikke udelt nostalgisk. Man kan også kun værdsætte, at artworket ikke portrætterer den klassiske flok opildnede, unge mænd i sweatpants Det hjælper ligesom lidt med at holde klichéerne for døren…

Afprøvet og godkendt er vekslingen mellem tempo i top og bund solide breakdowns blevet for længst, så det er selvfølgelig også den primære fremgangsmåde på ”Save It for the Birds”. Derfor holdes spilletiden også klogelig inden for en realistisk ramme, så skiven ikke trækker i langdrag, for havde der været en håndflere flere numre på, var det sgu nok blevet lidt tørt inden vejs ende. Er du til hardcore, og den ungdommelige energi intakt - uanset alder - så giv lige Down to Nothing en chance. Især hvis samlingen også allerede tæller lidt Ten Yard Fight og Bane, burde der være jackpot denne gang. ’Nuff said…jeg skal lige over og trykke på play igen - guldmann









Kom med kommentar i vores FORUM