Efter at selskabet Roadrunner de senere år har haft kæmpesucces med bandet Nickelback på alverdens Pop/Rock hitlister, forsøger selskabet sig nu med endnu et navn på den scene. Stilmæssigt er vi meget tæt på førnævnte Nickelback og desværre viser det sig ret hurtigt, at Doubledrive ikke har så voldsom meget mere at byde på end Chad Kroeger og Co.

"Blue in the Face" åbner ellers meget stærkt og lovende op med numrene "11:59" (som iøvrigt kan downloades HER) og "Imprint", her viser Doubledrive deres sans for fed amerikansk rock med et ægte drive. Balancen mellem de fængende melodier og den stålsatte tyngde fungere optimalt på netop disse 2 sange. Doubledrive evner herefter ikke at nå det samme niveau igen på albummets resterende 9 tracks.

Bandet begynder efter den fine opstart, at flakse for meget rundt i den amerikanske 90'er Grungesump, uden at det for alvor bliver interessant igen. Alt for mange gang kommer Doubledrive til at minde om et kopiband som blot efterligner navne som Pearl Jam, Stone Temple Pilots og endda Days of the New. At karakteren ikke er lavere end CCC skyldes udelukkende de 2 første skæringer på albummet, det er derfra Doubledrive skal arbejde videre, hvis de skal opnå det store gennembrud efter min mening. -and

Kom med kommentar i vores FORUM