De fleste etablerede bands med en diskografi der rummer mere end en håndfuld full-length udgivelser overvejer velsagtens på et eller andet tidspunkt at udgive et selvtituleret album, og i tilfældet Dismember, en institution indenfor svensk old school dødsmetal, er tiden åbenbart inde nu. I hvert fald hedder gutternes nye og 8. udgivelse bare ”Dismember”, og hvis man lidt naivt troede at tabet af den oprindelige trommeslager og hovedsangskriver Fred Estby ville signalere en ny metallisk approach og lyd for Dismember, kan man godt allerede nu tro om igen.

Dismember lyder nemlig på godt og ondt helt som sig selv på det nye album, der altså introducerer den nye trommeslager Thomas Daun, hvis skramlende stil mere eller mindre er som snydt ud af næsen på sin forgænger. Samtidig lyder forsanger Matti Kärki stadig som en bjæffende møgkøter, og guitarist David Blomqvist blander fortsat sin forkærlighed for Iron Maiden harmonier med skærebrænderriffs i den letgenkendelige stil fra start-90’ernes boom af klassisk svenskerdød. Produktionen er heldigvis som altid i den karakteristiske Sunlight Studios lydende stil, hvor alt klinger på den rette rå og organiske måde, så også på dét område er tingene som de skal være.

Som så ofte før synes jeg Dismember er bedst på kværnende midtempo numre som ”Europa Burns”, ”The Hill Have Eyes”, ”Dark Depth” og den helt tunge ”No Honor in Death”, men også skæringer som ”Under a Bloodred Sky” og ”To End It All” med deres slet skjulte og melodiske Iron Maiden agtige soloer er ganske frydefulde. Stor udfordrende kunst er det ved Gud ikke, men Dismember mestrer med få og enkle virkemidler stilen til fingerspidserne. Til gengæld må man også leve med at et par af de mere ligefremme, uptempo numre som f.eks. ”Legion” og ”Combat Fatigue” ikke rigtigt løfter sig over det gennemsnitlige.

Denne anmeldelse og den tildelte karakter er sikkert ligeså dybt forudsigelig som Dismembers hævdvundne udgave af svenske old school death metal, men der er sgu ikke så meget at gøre ved det; ”Dismember” er bestemt ikke nogen ny ”Like An Ever Flowing Stream”, men rent personligt føler jeg mig også denne gang glimrende underholdt af Dismember. Mængden af Dismember fans tiltager sikkert ikke nævneværdig med udgivelsen af ”Dismember”, der mere eller mindre bare er en variation over de musikalske temaer bandet har benyttede sig af siden dag et, men var man fan af forgængerne ”The God That Never Was” og comebackalbummet ”Where Ironcrosses Grow”, går man efter min mening ikke galt i byen med denne 8. og selvtitulerede Dismember udgivelse. – Byrial


Tjek Dismember's Myspace.com site ud HER.

Kom med kommentar i vores FORUM