dismember - where the ironcrosses grow |
|
dismember - where the ironcrosses grow |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 08.03.04 | Death Metal | Karmageddon/Target | Fred Estby |
|
Dismembers debut ”Like an Ever Flowing Stream” ramte i 1991metalscenen som en bombe. Albummet blev hyldet som et mindre mesterværk, og Dismember blev nærmest udnævnt til det nye death metal håb i undergrunden. Også Dismembers 2. album ”Indecent and Obscene” blev genstand for en del furore bl.a. pga. det blodige artwork, og albummet var da også i adskillige lande genstand for censur og regulært forbud! Herefter var det dog som om gassen var gået lidt af ballonen for Dismember, og det 3. album ”Massive Killing Capacity” var trods et par udmærkede numre i mine ører en lidt uinspireret og ideforladt udgivelse. Bandet har da også herefter holdt sig nogle heftige pauser, og vi skal således helt tilbage til 1999 for at finde Dismembers forrige album ”Hate Campaign”. Efter bruddet med den mangeårige sparringspartner Nuclear Blast Records har Dismember nu åbenbart fået ny luft og mod på et comeback i form af det nye album ”Where Ironcrosses Grow” på Karmageddon Media. Buldrende bas, skærebrænder-riffs, blytungt trommespil og Matti Kärkis let genkendelige brølen er typiske Dismember varemærker, som bandet tydeligvis stadig er i besiddelse af til overflod på ”Where Ironcrosses Grow”, og det klassiske Dan Seagrave artwork sidder som sædvanligt lige i øjet. Bandets trommeslager Fred Estby har produceret albummet, og det har resulteret i noget der minder om en moderne version af den gamle karakteristiske Sunlight Studios/Thomas Skogsberg lyd, så også på det område er old school referencerne i orden. Albummet har overordnet set en fin balance mellem langsommere, helt tunge numre og så mere uptempo ditto, men rent personligt synes jeg de førstnævnte er de bedste pga. det ofte regulært heavy metal lydende præg de udsender. Catchy numre som ”Me-God”, ”Where Angels Fear to Tread” og ”Children of The Cross” hører til i denne kategori. At Dismember er store fans af f.eks. Motörhead og Iron Maiden kan de vist ikke løbe fra. Det lyder som om ringen på en eller anden måde er sluttet, idet Dismember lyder som om de er blevet inspireret til et comeback på baggrund af den succes, som f.eks. Bloodbath har haft med at hylde den traditionelle svenske death metal, som Dismember jo i den grad i sin tid selv var med til at definere sammen med bl.a. Carnage, Entombed, Unleashed og Grave. ”Where Ironcrosses Grow” skal nydes enten som en nostalgisk hyldest til den traditionelle svenske dødsmetal eller som et behageligt pusterum fra nutidens tekniske death/grind monsterbands, og som sådan retfærdiggør Dismember sin eksistensberettigelse her i 2004. Det nye Dismember album repræsenterer nemlig absolut NUL nyskabelse, men til gengæld har disse garvede veteraner noget som mange af nutidens bands ofte glemmer i deres iver for at være så brutale som muligt, nemlig groove, melodi og enkle men iørefaldende kompositioner. Trods disse kvaliteter skal Dismember dog nok ikke regne med at sætte metalverdenen i brand med ”Where Ironcrosses Grow” som tilfældet i sin tid var med ”Like An Ever Flowing Stream”. -byrial
|