Tyske Disbelief har tre albums på samvittigheden før ”Shine”, og især deres forrige album ”Worst Enemy” fik gode anmeldelser i diverse Tyske musik-publikationer (og her på Clonemetal.dk red.), uden at jeg af den grund har haft æren af at lægge ører til deres musik, sikkert grundet min indbyggede skepsis overfor Tysk metal generelt. 

KAN tyskere i det hele taget lave musik, der ikke bare genbruger metalmusikkens mest fortærskede klichéer?? Ja, Disbelief kan i hvert fald! Uptempo numre som ”Walk” og titelnummeret lyder meget hen af Skinlab, altså tromlende tonser-thrash med en tilpas ”beskidt” produktion.

”Sangeren” Karsten Jägers vokale udgydelser, der lyder lidt hen af Mille fra Kreator efter en bearbejdning af stemmebåndene med et stykke sandpapir, går hen og bliver lidt monotone og enerverende i det lange løb, men bl.a. i det tunge, atmosfære-ladede nummer ”Me and my World” forsøger han sig med lidt ”skønsang”, som han ikke slipper så heldigt fra igen, men som dog tilfører Disbeliefs lyd lidt variation i den vokale afdeling. Nummeret, der starter med en smuk piano-indledning, er i det hele taget et af de bedste på ”Shine”, og kunne snildt have været inkluderet på Neurosis albummet ”A Sun That Never Sets” uden de store problemer.

I øvrigt minder mange af Disbeliefs mere langsomme og tunge numre som en slags Neurosis light, og det er jo ikke de værste, man kan blive sammenlignet med! Nuvel, der er stadig et kvante-spring fra Disbelief op til det spirituelle og musikalske niveau Neurosis befinder sig på, men Disbelief er et solidt band, som sagtens kan gå hen og udvikle sig til noget endnu større. Grundstenene er der i hvert fald. En positiv og atypisk Tysk overraskelse, der bør tjekkes ud af dem, der synes det sidste Skinlab album var lidt skuffende, men som ellers godt kan lide denne genre. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM