diecast - internal revolution  clonepop
Karakter Udgivet Genre/Stil Selskab Producer
CCCCC 10.10.06 Metalcore Century Media/EMI Trust
 

Der står identitetskrise, magtesløshed og fortvivlelse på dagsordnen hos amerikanske Diecast – men på den gode måde (hvis det kan lade sige gøre!). Udtrykket går lige fra de tungeste riffs med dobbeltstortromme-pedal og growl til blide piano-breakdown, melodiøse omkvæd med clean vokal og masser af svulmende guitarmelodilinier. Det er kort sagt et gennemført og lækkert metalcore album.

Lyden på ”Internal Revolution” er utrolig velproduceret, men uden at miste sin energi og nerve. Guitaren er thrashet og mørk, men samtidig storladen og præcis, og den ligger helt fremme i lydbilledet sammen med Paul Stoddards ekspressive og powerfulde vokal, som simpelthen blæser dig ud af stolen. Det er skønt at høre vokalister, som virkelig kan deres kram. Stoddard besidder både evnen til at synge distorted, clean og growl. Og han gør det så godt – det er velartikuleret og ægte.

Det er også værd at bemærke, at bandet gør brug af en del keyboardlinier, selvom femkløveret faktisk ikke har en pianist. Og netop keys’ne binder det musikalske materiale godt sammen, og hjælper til at med at give bandet den ”store” lyd, som fylder dine sanser og trækker dig med ind i deres univers. Men tro ikke, at udtrykket bliver mildere af den grund – tvært imod. Det her er i sandhed ”right-in-your-face-metal”!

Åbnings-tracket (som også er titeltrack på skiven) opsummere, hvad man har i vente, når man vælger at sætte ”Internal Revolution” i cd-afspilleren. Og udtrykket er varieret hele skiven igennem. ”Hourglass” er det ”blideste” nummer og ville nok endda kunne blive spillet på P3 i rocksammenhænge. I skarp modsætning til førnævnte står ”S.O.S”, som nærmest er Hatesphere’sk i sit vokale udtryk og med stor instrumental variation og dynamik. Af andre stærke numre skal ”Weakness” og ”Fade away” nævnes.

Det er alt i alt flot, spektakulært og udfordrende lyttemateriale, som giver stof til eftertanke – både på det tekstlige og melodiske plan. Det eneste man kan skyde Diecast i skoene er, at deres udtryk måske til tider kan virke en smule forudsigeligt (generelt kan det jo være svært at forny metalcore-genren). Men for mit vedkommende må jeg sige, at jeg er meget imponeret over dette nyeste udspil fra Diecast. Det er en must-have-cd! -maria


















Kom med kommentar i vores FORUM