Ahh, ved I nu hvad, det er efterhånden nok lige kammet en anelse for meget over for de maniske riddere, som man nu engang da heller aldrig har kunnet beskylde for ikke at ville prøve lidt af hvert, men med ”Samurai” har de godt nok overskredet et par tærskler for, hvor mange lalleglade indslag man kan byde folk i løbet af må 50 minutter. Hvis du orker at gå Dommedag i møde med en frisk mine og en uendelighed af kække udbrud, er det sikkert også ganske fint – og man tvivler i hvert fald ikke på, at Die Apokalyptischen Reiter nu har et stærkere appeal til en bredere fanskare med den lysere vinkling af deres gøgler-metalliske udsvævelser.

Det letter dog til stadighed, at de med pomp og pragt skider på så mange musikalske genrekonventioner, at man aldrig får albummet krænget op i et hjørne, før rouletten hvirvler omkring igen, og på ingen tid rundes alt fra traditionel heavy til lidt tysker-thrash, black og storladent svulstige tiltag. Men f.eks. ”All you Need is Love” fra 2000 stikker de altså ikke i min bog – dertil er der sluset for meget bid ud af lyden, for den fandenivoldsk aggressive kant var lige netop så god en sparringpartner for de mere gakkede punkter på dagsordenen førhen.

Far er slet ikke vred. Det er et ok album med en anstændig fornøjelsesfaktor i mindre doser. Men far er da lidt skuffet, da han klart havde forventet mere. - guldmann

Kom med kommentar i vores FORUM