Keyboardtroldmanden Derek Sherinian er med ”Blood of the Snake” klar med det 5. studiealbum under eget navn; et album der skal tage kampen op med den forrige udgivelse ”Mythology”, der var et glimrende album med fine gæstepræstationer fra folk som bl.a. Zakk Wylde (Ozzy Osbourne, Black Label Society), Steve Lukather (Toto), Jerry Goodman (Mahavishnu Orchestra) og selveste Allan Holdsworth (solo, UK, Bruford, Level 42, Gong, I.O.U.). 

På ”Blood of the Snake” er gæstelisten faktisk næsten ligeså imponerende som på ”Mythology”; Zakk Wylde har genvalg, men ellers er det denne gang Yngwie Malmsteen, John Petrucci (Dream Theater), Slash (Guns’n’Roses, Velvet Revolver) og Billy Idol, der kaster stjernestøv over Sherinians nye album. Rytmegruppen udgøres atter engang af veteranerne Tony Franklin på bas og Simon Phillips på trommer.

Åbneren ”Czar of Steel” sætter fokus på Sherinians tidligere bandkammerat i Dream Theater, guitarvirtuosen John Petrucci, og lyder da også mest af alt om en instrumentalt Dream Theater komposition i vanlig udadvendt progressiv stil, mens albummets mest heavy nummer, ”Man With No Name”, derimod minder om ”The River Song” fra “Mythology”, idet Zakk Wylde også på “Man With No Name” bidrager med sin mest overbevisende vokale Ozzy-imitation og nogle af de svedige og tunge riffs, man kender fra Black Label Society. I den helt anden grøft finder man f.eks. ”Phantom Shuffle”, der mere er en gang swingende jazz-rock/fusion med saxofon og hele svineriet, samt de stilfærdigt afdæmpede og ret smukke ”Been Here Before” og ”On The Moon”; sidstnævnte med et cool jazzet præg pga. en melankolsk solo på sax. 

Dereks etniske rødder i det armenske skinner lidt igennem på ”Prelude to Battle”, der dog går over i ”Viking Massacre”, som tydeligvis er skræddersyet til Yngwie Malmsteens neo-klassiske udfald på guitaren; noget som også gør sig gældende på titelnummeret, hvor svenskeren dog får kvalificeret modspil af den tungere og mere jordbundne Zakk Wylde. 

Eneste regulære flop på ”Blood of the Snake” er i mine ører den afsluttende coverversion af Mungo Jerry nummeret ”In the Summertime”; originalen er i forvejen ganske forfærdelig, og Sherinians version med Billy Idol på vokal og Slash på guitar ændrer ikke rigtigt på det faktum. 

Den store variation i stil og udtryk på ”Blood of the Snake” er både albummets force og måske også dets akilleshæl; der vil efter al sandsynlighed være mindst ét eller to numre, som selv ikke lyttere med en meget bred smag i musik vil bryde sig synderligt meget om. På den anden side vil det også være mærkeligt, om ikke mindst en håndfuld af numrene på albummet vil kunne appellere til selv den mest kræsne lytter, når nu Sherinian & Co. er så forbandet talentfulde og velspillende som tilfældet er. Kunne man lide ”Mythology”, tør jeg derfor roligt garantere at ”Blood of the Snake” også i al overvejende grad vil give fuld valuta for pengene hvis man er til instrumentalalbums. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM