derek sherinian - mythology |
|
derek sherinian - mythology |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCC | 08.11.04 | Hardrock/Prog.-Rock/Fusion | InsideOut/Target | -- |
|
Kilet ind mellem Dream Theaters to keyboardvirtuoser Kevin Moore og Jordan Rudess blev den mere traditionel hardrock orienterede keyboardspiller Derek Sherinian aldrig rigtig undertegnedes favorit, så udsigten til en soloudgivelse med manden plus en hel hærskare af mere eller mindre kendte gæstemusikere gav ikke umiddelbart anledning til det store jubeludbrud. Heldigvis viste ”Mythology” sig imod forventning at være et ganske glimrende og afvekslende album. Listen over medvirkende gæster på ”Mythology” er lang som et ondt år og omfatter bl.a. guitaristerne Zakk Wylde (Ozzy Osbourne, Black Label Society), Steve Stevens (Billy Idol), Steve Lukather (Toto), John Sykes (Whitesnake, Thin Lizzy) og geniale Allan Holdsworth (solo, UK, Bruford, Level 42, Gong, I.O.U.) samt violinisten Jerry Goodman (Mahavishnu Orchestra). Rytmesektionen består af de erfarne studiemusikere Tony Franklin på bas og Simon Phillips på trommer, som har medvirket på et sandt hav af albums med klassiske hardrock bands. Denne slags instrumentale soloalbums, der benytter sig af et sammenrend af allehånde forskellige notabiliteter, har det ofte efter min mening med at ende som en veritabel wank-fest, hvor det går mere ud på at overgå hinanden i virtuose skalaridt end på at lave musik der indeholder en eller anden rød tråd. Dette er såmænd også i et eller andet omfang tilfældet med ”Mythology”, men heldigvis har Sherinian forstået at økonomisere lidt med kræfterne og variere udtrykket så meget fra nummer til nummer, at man kan holde til at høre albummet ud i én køre. Af de mere forudsigelige, men ganske veludførte hardrock kompositioner på ”Mythology” kan nævnes ”Day of the Dead” (med en guddommelig solo af Allan Holdsworth), ”God of War” og ”Trojan Horse”, mens den lækre spansk-inspirerede ”El Flamingo Suave” med sin vellykkede blanding af sprød akustisk guitar, gyngende bas og Sherinians elegante latinjazz pianospil er albummets mest overraskende nummer. Højdepunktet er dog trods alt ”One Way or the Other”, der indeholder nogle fede, lynhurtige unisone forløb med keyboard, bas og Jerry Goodmans violin, der får mig til at tænke på Goodmans arbejde i det geniale fusion/jazz-rock band Mahavishnu Orchestra, og som prikken over i’et leverer Allan Holdsworth en af sine patenterede smukke udflydende guitarsoloer. Sublimt! Det er kun albummets sidste nummer, ”The River Song”, der benytter sig af vokal, og da det er Zakk Wylde der står for både guitar og vokalarbejdet på denne skæring, er ”The River Song” da også forudsigeligt nok blevet albummets tungeste og mest heavy nummer, som ud over Black Label Society også bringer mindelser om Black Sabbath og Tony Iommis soloalbums. Er man til instrumentalalbums med et godt udvalg af virtuose solistiske indslag uden at der går unødig blær i det hele, kan Derek Sherinians ”Mythology” med andre ord sagtens anbefales, idet udgivelsens 9 i stil, tempo og udtryk ret afvekslende kompositioner sikrer, at albummet sandsynligvis er en del mere langtidsholdbart end de fleste andre ligegyldigheder i genren for instrumentale soloalbums. –byrial
|