Deftones må siges, at være et af de mest loyale bands lige nu. Da bassist Chi Cheng var ude for en bilulykke og røg i koma, satte bandet hele deres plade, ”Eros”, på hold, og startede med en ny ikke længe efter. Sergio Vega fra post-hardcore bandet Quicksand blev inviteret af gruppen til at indspille nyt album, mens Chi stadig lå i koma, og nu er ”Diamond Eyes” så kommet til for at hærge, som Deftones altid gør.

Nummeret ”Diamond Eyes” åbner ballet på den nye plade, og der bliver ikke lagt fingre imellem. De skifter uhæmmet mellem hårde passager og flydende omkvæd, mens Chino udfører sin vokal på den måde, som kun han kan. Keyboards, synths og samples er også begyndt at fylde en del i bandets lydbillede, hvilket passer dem rigtig godt. Allerede fra første nummer er ”Diamond Eyes” en stærk plade. Åbneren er et meget godt bud på, hvordan resten af pladen kommer til at lyde, netop fordi den inkorporerer så mange forskellige elementer. ”Cmnd/Ctrl” er et udpræget hårdt nummer med en meget vred Chino, der leder tankerne tilbage til ”Adrenaline”-dagene, da alt mere eller mindre gik af helvedes til - forstået ud fra teksterne i hvert fald. Endnu en gang bruger Frank Delgado sine keys til at udvide bandets lyd. Selvom det mest bliver brugt til effekter og flydeakkorder i baggrunden, så åbner det alligevel op, så Deftones’ lyd bliver massiv. Dette mærkes især på ”You’ve Seen the Butcher”, der har en fantastisk lyd. Dog er det også et af de numre, der måske kan blive en tand for udsyret, hvilket er derfor, det er et af de numre, der kræver flere gennemlytninger.

Deftones har fået ordnet problemet de havde med ”Saturday Night Wrist”; nemlig at der var lidt for meget ligegyldigt fyld. Det blev altså en anelse for eksperimenterende. Sådan er det overhovedet ikke med ”Diamond Eyes”. Det kan godt være, der er nogle numre, der kræver flere gennemlytninger end andre, men det er en belønnende oplevelse, at høre albummet igennem flere gange. Jo mere man lytter til albummet, des mere åbner det sig op for en. Man lægger mærke til alle de små detaljer, der helt sikkert er blevet kælet for. En lille ting som introen i ”Beauty School”, når bassen kommer ind, er helt eminent. Så simpelt og samtidig så medrivende. Dette bevidner også, at Vega er en helt rigtig stand-in for Chi Cheng, og det er en hård plads at skulle overtage, men Vega gør det med bravur.

Deftones er i stand til at skabe afdæmpede numre, der nærmest tangerer til det poppede, så som ”Beauty School” og ”Sextape”, der minder om noget fra ”Saturday Night Wrist” og samtidig sange som ”Cmnd/Ctrl” og ”Rocket Skates”, der lyder som noget ”Adrenaline” kunne have leveret. ”Diamond Eyes” virker som en opsamlings-plade i den forstand, at Deftones har formået at samle trådene fra deres forrige albums for på den måde at skabe en mastodont af en plade. Man kan umuligt lade være med at skrige med på Chinos velkendte vokal, når han brøler ”Guns, razors, knives/fuck with me”, og på samme måde kan man ikke lade være med at lade sig rive med, når han crooner sig igennem ”Sextape”.

Deftones sprang ud af nu-metal scenen i Californien tilbage i 90’erne sammen med blandt andet Korn, men Deftones har forstået at holde distancen. Hver plade har sin helt egen charme, og alligevel har hver plade den helt specielle Deftones-lyd, som ingen rigtig kan efterligne, og ”Diamond Eyes” er ingen undtagelse. -davidson

Kom med kommentar i vores FORUM