Nej, de her gutter kommer ikke fra Sverige, de er 100% amerikanske, Chicago for at være mere præcis men svensker-metallens indflydelse kan ikke fornægtes. Her tænker jeg mest på At The Gates og tidlig Entombed, det som sjovt nok engang blev kaldt for New Wave Of Swedish Death Metal. Her på det sidste har der været en tendens til at specielt metalcore bands fra Amerika har genopdaget den gode, gamle svensker død og sat den sammen med deres egen metalliske hardcore og det er netop det Dead To Fall har gang i her på deres debut.

Pladen starter, som sådanne plader nu engang skal starte med et fint, lille instrumental nummer og allerede der kan man godt regne nu hvor det her er på vej hen. Svensker-død med et par hardcore breakdowns og så også lige et par hurtige black-inspireret passager. Lydmæssigt ligger de meget tæt op af bands som Zao og Living Sacrifice og ikke kun fordi at de har produceren, Barry Poynter tilfældes. Vokalen minder også meget om Zao, her er der dog mindre Carcass og mere noget der minder om Chris Barnes (Six Feet Under, ex-Cannibal Corpse). 

Her løber vi så også ind i det første problem, vokalen. Den er simpelthen kedelig. Imens bandet kaster om sig med tunge riffs og alt hvad der hører til så skuffer growleren, John Hunt med hans almindelig langt-nede-i-halsen, dybe grynt. Ikke særligt overbevisende og helt uden bid. Synd er det for selve bandet kan deres kram, lidt ligesom en tungere version af Shadows Fall. For her spilles der til tider Metal. Rigtig Metal, som i Maiden-agtige guitar-harmonier og masser af dobbeltstortromme. Der er enda et instrumental, akustisk guitar nummer ”Doraematu”, som bare oser af gammel Metallica. 

Dead To Fall leverer bestemt varen hvis man lige skal have en brutal gang metal med en smule hardcore indover, men mere er der altså ikke plads til. -phil

Kom med kommentar i vores FORUM