Dark Funeral har aldrig været og vil sikkert aldrig blive black metal genrens mest velformulerede eller intelligente repræsentant, hverken på et musikalsk eller lyrisk plan. Men det er sikkert heller ikke Dark Funerals intention, når alt kommer til alt. Vil man have klassisk Norsk 1. generations black metal kan man jo bare lytte til sine Emperor, Mayhem og DarkThrone skiver, og skulle den mere poppede og symfoniske bastardisering af genren af en eller anden for mig uforståelig grund tiltale én, kan man blot svælge sig i Dimmu Borgir eller Old Man’s Child trivialiteter. I lighed med deres Svenske kollegaer i f.eks. Marduk og Setherial synes Dark Funeral derimod kun at have én ting på deres metalliske dagsorden; de vil rive hovedet af lytteren! Hele tiden!

Efter 3 albums og en EP er Dark Funeral således klar til at forsøge sig med et live album, og til det formål er de bedste optagelser fra bandets Sydamerikanske tour gennem Brasilien, Chile og Colombia blevet stykket sammen til ”De Profundis Clamavi Ad Te Domine”. Det Latinske udtryk ”De Profundis Clamavi Ad Te Domine” er i øvrig taget fra Det Gamle Testamente, nærmere betegnet Salmernes Bog, og betyder noget i retningen af ’Fra Dybet anråber jeg dig, Herre’. Desuden er der et berømt digt af Charles Baudelaire fra digtsamlingen ”Les Fleurs du Mal” med titlen ”De Profundis Clamavi”, hvor det er lidt andre kræfter end de guddommelige der anråbes. Noget siger mig, at Dark Funeral er mere på linie med Baudelaire end Det Gamle Testamente…

Lyden på ”De Profundis Clamavi Ad Te Domine” er blevet rigtig punchy, saftig og behagelig veldefineret, selvom den utvivlsomt er blevet efterbehandlet godt og grundig i et studie. Publikums hujen og lovprisning af bandet imellem numrene lyder i hvert fald fra tid til anden lidt påklistret.

Defleshed trommeslageren Matte Modin synes nu fuldstændig at være spillet ind i Dark Funeral, og især numrene fra netop det seneste og i mine ører svageste Dark Funeral album ”Diabolis Interium” har i den grad vundet ved at have fået sparket noget mere liv i kludene på dette live-album. Desværre har Dark Funeral kun valgt 4 numre fra debutalbummet ”The Secrets of The Black Arts”, som efter min mening er noget nær en Svensk black metal klassiker, og numrene ”The Dawn No More Rises”, The Secrets of The Black Arts”, ”Shadows Over Transylvania” og især ”My Dark Desires” er efter min mening albummets absolut bedste. Fra ”Vobiscum Satanas” albummet er der 3 skæringer, så det samlede resultat i sidste ende bliver 14 numre og en spilletid på lige over 1 time, hvilket med tanke på Dark Funerals hæsblæsende tempo og aggressionsniveau synes passende.

Dark Funeral har formået at give deres ellers i forvejen møghamrende aggressive numre et yderligere skud adrenalin i disse live-versioner, og selvom bandet nok ikke går hen og bliver mit yndlings black metal band i den nærmeste fremtid, må jeg sige at jeg med ”De Profundis Clamavi Ad Te Domine” føler mig så rigeligt underholdt fra start til slut. Holder man af live-albums i almindelighed og Dark Funeral i særdeleshed, burde man ikke kunne gå galt i byen ved at investere i ”De Profundis Clamavi Ad Te Domine”. -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM