Darkane er en kvintet der spiller en form for teknisk metal, som ligger et sted mellem thrash og death med elementer fra både industrial og power metal. Entusiasme - eller rettere vildskab - synes dog at være det Darkane først og fremmest ønsker at bringe videre med deres musik. Dette står med det samme klart for lytteren, når de gæve gutter tæsker sig igennem det ene nummer efter det andet i et hæsblæsende tempo. De har så valgt at afbryde de hurtige passager med mere melodiske passager og omkvæd, og det er her at powermetallen kommer ind. Men sammenlignet med versenes ustyrlige tempo, så fremstår omkvædende som underligt naive. 

Det gør produktionen desværre også, som er alt for diskant, og det skæmmer yderligere helhedsindtrykket væsentligt. Det er simpelt hen anstrengende at høre på. Lydbilledet er så skingert i denne anmelders ører, at det var lige før jeg begyndte at tjekke om basenhederne stadig virkede på mine højttalere. Det er især på guitar og trommer, som ligger meget langt fremme i lydbilledet, at det er et problem. Produktionen er ikke primitiv eller dårlig som sådan, men det virker som om at ”Layers of lies” netop er produceret sådan for yderligere at give albummet et metallisk og industrielt præg. Men dét skal efter min mening først og fremmest komme inde fra, altså via kompositionerne og musikernes evner og dedikation. Den komplicerede proces som en studieproduktion er, kan virkelig give et løft til et band, men kan også virke modsat og nærmest kvæle musikken.

Helt så galt går det dog ikke igennem hele skiven for Darkane, som i titelnumret og derudover "Organic canvas" og "Contaminated" får fyret noget ganske medrivende tråd af (på trods af lyden). Det tiende track "Maelstrom crisis" er albummets mest atypiske og interessante. Det er instrumentalt med en genial indledning, hvor musikken trinvis stiger i tempo, som dog hurtigt efter afløses af forskellige grooves. Her skal trommeslageren i øvrigt fremhæves som et eksempel på, at Darkane lang fra kan beskyldes for at være inkompetente musikere. Det lyder som noget, der tegner til at blive til stor symfonisk prog. metal, men desværre cuttes det af efter kun små 3 minutter, lige hvor det var ved at blive rigtig godt. 

Præcis det mest atypiske track illustrerer egentligt udmærket Darkanes største problem. De spændende og kreative sider ved musikken bliver pløjet ned af traditionel death og en misforstået lydside. Balancegangen mellem genrerne lykkes ikke. Forsangerens vokal kan heller ikke leve op til den massive lydside, og bidrager dermed til at "Layers of lies" også er en anelse ensformig. Alt dette gør, at jeg ikke give en bedre karakter, og det er lidt ærgerligt. For jeg er ikke i tvivl om, at Darkane har evnerne der skal til for at hæve sig over et ordinært niveau. Én ting er lyden, som nok trods alt mest er en smagssag. Men at have entusiasme og gode intentioner er altså ikke nok. De gode idéer skal gennemarbejdes ordentligt, og have mere plads. "Layers of lies" hænger bare ikke godt nok sammen, og det er trods alt noget af det vigtigste, når man ønsker at arbejde med et så stort udtryk. -simon

Kom med kommentar i vores FORUM