Jeg tvivler stærkt på at jeg er den rigtige til at anmelde franske Dagoba, for deres nye album “Face the Colossus” får mig i dén grad til at føle mig som en gammel mavesur stodder; en rolle som jeg ikke har det specielt godt med at skulle udfylde, men når det nu ikke kan være anderledes...

Sagen er nemlig den at Dagobas musik er så kvalmende hipt, moderne og i mine ører blottet for nogen reelt musikalsk eksistensberettigelse at jeg pludselig bliver så uendeligt træt og desillusioneret, hvilket er dobbelt ærgerligt al den stund at franskmændene tydeligvis er ganske habile musikere. På mig lyder det som om at Dagoba har sat sig ned ved et skrivebord og talt sig frem til følgende formel på medgang på den moderne metalscene: ’lad os tage en del Strapping Young Lad industrial metal og blande det lidt med nogle Pantera grooves, et skvæt skønsang, nogle spredte growls, en anelse påtaget death og black metal intensitet og derefter kaste det hele samme til en stor grødet pærevælling, så skal vi sgu nok snart blive en succes!’

Og lur mig om strategien ikke ren faktisk nok skal virke på det yngre metalpublikum? Og fred da være med det, men old man Byrial er stået af for længst. Føj for fanden... Dagoba repræsentere alt det, der i min optik er galt med moderne ’designermetal’, så lad mig hurtigst muligt bare opfordre det yngre segment af Clonemetals læsere til på egen hånd at tjekke ”Face the Colossus” ud, hvis moderne hybridmetal er sagen, for jeg holder ikke til at beskæftige mig med Dagoba så meget som et sekund mere. Næh, skal det være fransk og moderne, så hellere Hacride, Scarve eller allerbedst fantastiske Gojira... -byrial

Kom med kommentar i vores FORUM