Denne syv mand store besætning fra Umeå i det nordlige Sverige har for hver udgivelse skabt større og større opmærksomhed og virak omkring bandet og dets musik. Hullet blevet slået med debuten som bandet udgav på det lille men hippe britiske label Rage of Achilles, efterfølgende indskrev Cult Of Luna sig hos Earache Records som udgav "The Beyond" i 2003, men det var for alvor med værket "Salvation" fra 2004 at Cult Of Luna fik skabt sig den musikalske identitet og integritet som førte gennembruddet med sig. "Salvation" blev hyldet overalt som det bedste europæiske bud indenfor den atmosfæriske Post-HC/Metal niche som havde åbnet sig ovenpå Neurosis og Isis' succes.

Med "Salvation" blev Cult Of Luna skudt ind på årslister overalt indenfor de metalliske medier, vi her på Clonemetal.dk gik bestemt heller ikke fri, da bandet scorede en placering som nummer 8 foran navne som Lamb Of God, Megadeth og selv samme Neurosis som havde været en så stor inspirationskilde for Cult Of Luna. "Salvation" var et enormt værk hvor det hypnotiske og larmende blev forenet i en massiv mur af lyd og stemning.

Det nye album fra Cult Of Luna er blevet indspillet under nogle noget anderledes konditioner end de øvrige værker i diskografien. Indspilningerne er hovedsagligt foregået i en lade ude på landet et stykke fra hjembyen Umeå. Syv dage brugte Cult Of Luna på processen og målet var at indfange dette nye miljøs mange nye og skumle indtryk, som en berigelse af helheden hos Cult Of Luna. Selve metoden i forhold til indspilningerne blev også ændret, da bandet indspillede hovedparten af materialet på samme tid i en live-lignende opsætning.

Det er dog nærmere materialet og kompositionerne på det nye album fra Cult Of Luna som er blevet en anelse mere kantet og upoleret hørt i forhold til forgængeren. Grundlæggende overholdes de klassiske Cult Of Luna dyder på "Somewhere Along The Highway" med enorme lydkollager der snegler sig arrigt igennem landskabet. Modsat "Salvation" åbnes det nye album af den relative korte "Marching To The Heartbeats" som bliver fremført med en rygrad udelukkende bestående af guitar tilsat nogle dunkle pulsslag fra en synthesizer. 

Mægtige kompositioner som "Finland", "Back To Chapel Town" og den afsluttende kolos "Dark City, Dead Man" er mesterlig opbygget metallisk post-hardcore, hvor strukturerne i sangene med gruopvækkende signaturer fra guitar og vokal bliver bygget op til et sonisk klimaks som knækker pilen på Richter skalaen. 

Et par skæringer skiller sig dog ud fra mængden og løfter albummets kvalitet yderligere op over resten af feltet; "And With Her Came The Birds" er et stykke støvet og sneglende Doom inficeret Country, der fremstår som Cult Of Lunas geniale hyldest og videreførelse af den lyd, det amerikanske kultband Earth fremmanede på mesterværket "Hex; or Printing in the Infernal Method" fra sidste år. Sidst skal titlen som det ubetingede højdepunkt på "Somewhere Along The Highway" tildeles nummeret "Dim", der med sin melodiske profil ender som et meta-klimaks hvorom hele albummet har sin cyklus.

Med "Somewhere Along The Highway" har Cult Of Luna ikke blot sat sig ved siden af Isis på scenens trone, men bandet har også gjort sig selv til et værdigt medlem af den klub af svenske metalbands som sætter den kreative dagsordenen for udviklingen indenfor det tungeste metal sammen med navne som Opeth, Meshuggah, Burst og Katatonia. -and
                                                                  

Kom med kommentar i vores FORUM