cult of luna - salvation clonepop |
|
cult of luna - salvation clonepop |
| Karakter | Udgivet | Genre/Stil | Selskab | Producer |
| CCCCC | 04.10.04 | Post-Hardcore | Earache/Target | Magnus Lindberg |
|
Siden Cult of Luna sidst gjorde sig bemærket med albummet ”The Beyond”, er der sket et par ændringer i bandets opstilling, og med tilføjelsen af keyboardspilleren Anders Teglund er den samlede besætning kommet op på 7 mand iberegnet bandets producer og lydmand Magnus Lindberg. Også rent musikalsk har Cult of Luna udviklet sig i en lidt mere subtil retning siden sidst. Bare rolig, Cult of Luna kan stadig spille så knusende tungt og støjende at man nærmest føler det som om kontinentalsoklen forskyder sig under ens fødder, men bandet har bare lært at økonomisere med kræfterne, så de tunge passager bare virker dét mere effektivt, når de endelig sættes ind. Det dynamiske spektrum er med andre ord yderligere uddybet på ”Salvation” i forhold til de tidligere albums. F.eks. lyder den afdæmpede og fantastisk smukke “Crossing Over” med sin blanding af bl.a. vibrafon og twang-guitar som en vidunderlig blanding af Portishead og country-jazz guitaristen Bill Frisell i post-hardcore regi, mens den afsluttende ”Into the Beyond” har en laber næsten filmisk Ennio Morricone stemning over sig. Apropos det pastorale og filmiske så lyder de første mange minutter af den ligeledes underskønne ”Waiting for You” som noget taget direkte fra eet af Ry Cooders mange superbe soundtracks, inden Anders Teglund langsomt slår over i nogle spacy keyboardmotiver der mere lyder som noget taget fra et 80’er electro-pop band á la Depeche Mode. En sjov blanding men det virker fremragende! På numrene ”Leave Me” og ”Crossing Over” leverer den i Sverige åbenbart kendte singer/songwriter Tiger Lou lidt regulær skønsagn som kontrast til Klas Rybergs forpinte hardcore brøl. Jeg har aldrig før hørt om den gode Tiger Lou før, men mandens om end begrænsede medvirken er dog med til yderligere at brede Cult of Lunas lydbillede på ”Salvation” ud, vel at mærke uden at give køb på de oprindelige Cult of Luna kendemærker. Noget der ikke har ændret sig siden ”The Beyond” er længden på numrene der på ”Salvation” som oftest runder de 10 minutter men som på intet tidspunkt bliver langtrukne eller repetitive at høre på. Cult of Luna har nemlig en prisværdig evne til at arbejde sig langsomt og næsten umærkeligt frem fra den mest afdæmpede og underspillede start til et afsluttende knusende tungt klimaks; en evne der sjældent er hørt mere gennemført og konsekvent ført ud i livet siden salige The God Machine for mere end 10 år siden. I den henseende minder ”Salvation” også om nyere Neurosis, som sammen med Isis vel også er de to bands Cult of Luna oftest bliver sammenlignet med. Desuagtet at jeg godt kan tilslutte mig denne sammenligning, mener jeg dog at Cult of Luna trods alt har en umiskendeligt og egenartet nordisk tone over sig som de nævnte amerikanske koryfæer ikke er i besiddelse af. Hvilket utvivlsomt er et resultat af bandets oprindelse i Umeå i det nordlige Sverige. ”The Beyond” var et rigtigt godt album, men ”Salvation” er i mine ører bedre på alle områder. Cult of Luna har formået at beholde alle de fede elementer fra ”The Beyond” men har samtidig forstået at udbygge, forfine og sublimere deres musikalske virkemidler på en både naturlig og kunstnerisk moden måde. Resultatet er et på én gang drømmende, hypnotisk og på samme tid eksplosivt og dynamisk album der burde være et obligatorisk køb for alle fans af bands som netop Neurosis og Isis samt i lidt mindre grad et band som landsmændene i Burst. Med 8 numre og en spilletid på knap 75 minutter er ”Salvation” en af årets mest vægtige og massive udgivelser både kvalitativt og kvantitativt. En udelt fornøjelse fra start til slut. -byrial
|